Børnenes Aarhus Logo

Åbent Landbrug 2026: Tag børnene med på landet i Østjylland

af | sep 15, 2026 | Events

Søndag den 20. september åbner en lang række gårde over hele landet dørene, når det igen er tid til Åbent Landbrug. Det er en oplagt anledning til at pakke familien i bilen og tage en tur ud af byen, hvor børnene kan komme helt tæt på dyr, store maskiner og livet på en moderne gård.

Hvad er Åbent Landbrug?

Åbent Landbrug er et årligt arrangement, hvor gårde rundt omkring i Danmark inviterer indenfor. Her kan både børn og voksne få et indblik i, hvordan hverdagen ser ud på en dansk gård, og hvordan vores fødevarer bliver produceret.

Arrangementet har eksisteret siden 1995, og hvert år besøger mellem 60.000 og 100.000 danskere de åbne gårde. I år foregår Åbent Landbrug søndag den 20. september fra kl. 10.00-16.00. Det er gratis at deltage, men på flere af gårdene skal man booke sit besøg på forhånd.

Hvad kan I opleve?

Der er stor forskel på gårdene, så det er værd at kigge på de enkelte steder, inden I beslutter jer for, hvor turen skal gå hen.

Børnene kan blandt andet komme tæt på køer, kalve og grise, møde landmanden, se store landbrugsmaskiner og høre mere om livet på gården. Nogle steder er der også rundvisninger, traktorture, smagsprøver og aktiviteter for børn.

Det er med andre ord en dag, hvor man både kan lege, opleve dyr og blive lidt klogere på, hvor maden på middagsbordet kommer fra.

3 gårde i Østjylland, I kan besøge

 

Vejlskovgård ved Odder

På Vejlskovgård kan familien komme tæt på en moderne mælkeproduktion med omkring 535 køer. Her er blandt andet mulighed for at få smagsprøver fra Arla, se et minivådområde og komme med på en tur i marken med traktor.

Det er en god mulighed for børn, der gerne vil se de store maskiner helt tæt på og samtidig opleve, hvordan en moderne malkegård fungerer.

Det kan I opleve:

  • Smagsprøver fra Arla
  • Traktortur i marken
  • Se minivådområde
  • Kom tæt på livet på en moderne gård

Adresse: Favrgaardsvej 265, 8300 Odder, Danmark

Bakkegården ved Grenaa

På Bakkegården ved Grenaa står den på køer og livet på en moderne mælkeproduktionsgård. Familien kan blandt andet komme helt tæt på køerne, klappe en ko og møde landmanden.

På gården er der omkring 530 malkekøer og 350 kalve, så her er rig mulighed for at få en snak om både dyr, mælk og hverdagen på gården.

Det kan I opleve:

  • Klap en ko
  • Mød en landmand
  • Smagsprøver fra Arla
  • Se en moderne mælkeproduktion

Adresse: Dolmervej 29, 8500 Grenaa

Sejrsminde ved Them

Hvis børnene er mere til køer end grise, er Sejrsminde ved Them et oplagt bud. Her kan I komme tæt på gårdens køer og høre mere om, hvordan de lever, og hvordan hverdagen på en moderne mælkegård fungerer.

Derudover kan familien blive klogere på mælkeproduktion og møde nogle af de mennesker, der arbejder på gården.

Det kan I opleve:

  • Kom tæt på køerne
  • Lær om mælkeproduktion
  • Mød en landmand
  • Oplev livet på en moderne gård

Adresse: Tømmerbyvej 14, 8653 Them

Vigtigt: Hvis I besøger en gård med grise, skal I være opmærksomme på særlige regler for besøg. Go-Gris oplyser blandt andet, at man ikke må have besøgt andre grise inden for de seneste 24 timer før Åbent Landbrug.

Praktisk info for Åbent Landbrug 2026

Søndag den 20. september
Kl. 10.00-16.00
Gratis

er er flere gårde at vælge imellem i Østjylland, og aktiviteterne varierer fra sted til sted. Nogle besøg kræver booking, så det er en god idé at tjekke den enkelte gård, inden I tager afsted.

Vil I se alle gårdene?Åbent Landbrugs hjemmeside kan I finde de deltagende gårde og booke jeres besøg.