Teebee Box er underholdning til køreturen

Teebee the toy Box er egentlig et meget simpelt produkt. Teebee er en “kasse”, som du spænder fast på selen og sidder med mellem benene. Åbner du op for boxen, finder du en løs byggeplade, hvor du kan bygge med LEGO på. Åbner du næste “låge”, finder du en sorteringsbakke, som kan tages op og lægges over i låget eller sættes fast på én af siderne. Når sorteringsbakken er løftet væk har du et stort rum, hvor legetøj, perler, farver, madpakke mm. kan opbevares.

Teebee boxen sættes fast på selen med en læderstrop, som også fungere som håndtag, når den skal transporteres.

Vores tur med Teebee

Sommeren 2018 var året, hvor vi nok manglede en Teebee Box. Vi kørte mange lange ture, hvor der ikke var gang i tablet og iPhone. Det endte til tider med store diskutioner om, hvilket vindue der måtte kigges ud af, hvem der havde hvilken del af bagsædet osv.

Nu har vi afprøvet Teebee Box og det har bestemt hjulpet på roen. Vi har haft pakket LEGO, Perler og aktivitetsark, som gjorde at drengene var aktiveret. Den ældste på 6 år, sidder nok med den i ca. 30 min. og så var den lidt træls at sidde med for ham. Den yngste på 4 år, sidder lidt længere tid med hans. Så man skal altså ikke forvente, at det er en “sut” man stikker i munden på dem og så er der ro. Men det giver mulighed for, at der kan leges i stedet for at diskutere om, hvem der så koen først.

Vi har især haft succes med at bruge Teebee Box som bord, hvor vi har haft hjemmelavede aktivitetsark med. Derudover var det især en succes med lidt mad i sorteringsbakken! Teebee Boxen er nem at montere på selen og tage af igen, hvilket er rart hvis de ikke lige kan gøre det selv og skal have en hjælpende hånd fra forsædet.

Overordnet set har vi været godt tilfreds med Teebee box, den opfylder det behov vi har for at organisere leg på bagsædet.

Bedømmelse

Så er den pengene værd? Ja det synes vi faktisk den er, kvalitet og pris følges bestemt ad og de 249,- er godt givet ud!

Pris: 249,-
Forsendelse: 1-2 hverdage i Danmark
Materiale: ABS Plast og naturlig ægte kolæder. Bispethanol A og phtalater Fri
CE mærket: Ja
Fire ud af fem Thumps-up: 

Hvorfor ikke fem ud af fem? Den kunne godt sidde lidt bedre i forbindelse med selen og børnestolen. Vores drenge har en Cybex Solution X-FIX og der er ingen tvivl om at sad de direkte på sædet, ville den nok sidde bedre.

Aktivitetsark til udprintning (A5), kun til eget brug: AKTIVITETSARK