At hele verden har været på den anden ende de sidste par måneder, er nok ikke nogen større nyhed.
Corona situationen har mere eller mindre lukket ned for alle aktiviteter for børn og deres familier, også her i Aarhus. Det har bl.a. betydet en aflysning af Cirkus Summarum og fri for mobning løbet. Derudover har situationen taget en del opmærksomhed fra andre spændende projekter og organisationer. Fx de danske hospitalsklovne, som lige nu ikke kan komme ud til de indlagt børn, på de danske sygehuse.
Men skal man sige noget positivt, så er det da, at det tvinger os til at tænke alternativt, og finde løsninger på de udfordringer der nu engang opstår i kølvandet på situationer som Corona epidemien. Det er da også tilfældet for det online event vi er ved at skabe i samarbejde med det prisbelønnet band ”Æsken” fra Trøjborg.
”I denne Corona-situation savner vi at spille live, og derfor er det en oplagt mulighed for os, at spille til dette live-event, samtidig med at vi får lov til at støtte De danske hospitalsklovne”, siger Sidsel fra Æsken,”
Online koncerten finder sted torsdag d. 21. maj kl 10.00 på Børnenes Aarhus og Æskens Facebook sider.
Koncerten er gratis, men vil man støtte de danske hospitalsklovne kan man gøre det på følgende Mobile Pay nr.: 69164 – Al støtte går direkte og ubeskåret til de danske hospitalsklovne.
Live stream.
FB: Børnenes Aarhus: https://www.facebook.com/bornenesaarhus/
FB: Æsken: https://www.facebook.com/hvaderderiaesken/
I kan i øvrigt læse mere om Æsken her:
https://www.æsken.dk