Ramasjang, MiniSjang, Motor Mille, Hr. Skæg, Disney Sjov, Bamse og Kylling og meget mere har været en del af vores – og vores børns – barndom gennem de sidste 100 år. Listen er næsten uendelig, når vi taler om dansk børne-tv, der har haft hjemme på DR.
For mange af os er det forbundet med magiske minder, hvor fantasien hurtigt kunne drømme sig væk: Hvordan bliver alle disse små skatte egentlig lavet? En gang imellem åbner DR dørene og giver os et unikt kig bag kulissen. Senest var det i 2023, og i anledning af DR’s 100-års jubilæum gentager de succesen.
Derfor har du nu en særlig mulighed for at opleve DR “behind the scenes”, når der er åbent hus hos DR på Olof Palmes Allé i Aarhus – lørdag den 26. april.
Masser af oplevelser for børn og voksne
Der er lagt op til en festdag for hele familien, når DR i Aarhus slår dørene op. Her kan børn og voksne gå på opdagelse i DR’s mange universer – både foran og bag kameraet.
For børn:
Der er masser af sjove aktiviteter og mulighed for at møde deres tv-idoler. Lav din egen jubilæumskasket i Kreabix, dans med i Dansemix, eller tag de mindste med til Minisjang for en rolig stund. I Malersalen kan man hilse på værterne fra Ultra Nyt og skuespillerne fra Den Magiske Klub, og på Børnescenen venter både Børste og MGP Allstars med underholdning hele dagen.
For voksne:
Der er også masser at glæde sig til. Deltag i spændende talks med kendte værter og journalister, besøg kostumelageret og dyk ned i DR’s arkiver. Du kan også prøve at lave din egen vejrudsigt eller et nyhedsindslag. I Garagen kan du opleve Den Store Bagedyst-universet (der er flødeboller!) og se det tekniske udstyr og OB-vogne på nært hold. På Store Scenekan du bl.a. høre Anders Agger, Peter Qvortrup Geisling og panelet fra Kender du typen?
Kort sagt: En dag fyldt med oplevelser – uanset alder og interesse!
Program for børneaktiviteter
MONTERINGSHALLEN
Kreabix – Lav din egen jubilæumskasket
Dansemix – Kom og dans med os!
Børnescenen
- 10:30 – Børste-show
- 12:00 – MGP Allstars-show
- 14:00 – Børste-show
MALERSALEN
Ultra Nyt – Mød værterne fra nyhederne for børn
Den Magiske Klub – Hils på skuespillerne fra det magiske univers
UDVIKLINGSRUMMET
Minisjang – Hyggehjørne for de mindste
Praktisk info
DR Aarhus
Olof Palmes Allé 10-12, 8200 Aarhus N
Dato: Lørdag den 26. april
Tid: Kl. 10.00–15.00
Se hele programmet her: DR Aarhus 100 år
OBS! Sidste gang der var åbent hus hos DR, var der lang kø ved indgangen, da vi kom 10 minutter før åbning. Men køen blev hurtigt afviklet, så lad jer ikke skræmme, hvis den ser uoverskuelig ud – det går stærkt!