Lad os først sætte scenen. Elverhøj er ikke en klassisk familieforestilling, men et kunstnerisk take på Danmarks nationalstykke. Den er derfor ikke oplagt for de helt små børn – men for dig, der har teenagere, og som gerne vil vise dem, at teater kan være meget mere, end de har oplevet tidligere. Det var med de tanker, jeg tog min 13-årige søn Oliver med på Aarhus Teaters STUDIO-scene. Som far var det en fornøjelse at se, hvordan han både grinede og lod sig rive med af forestillingens blanding af humor, dans og nærvær.
Det komiske
Forestillingen var slet ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Ud fra plakaten forventede jeg noget meget abstrakt og kunstnerisk – en af de forestillinger, hvor man skal analysere hver eneste sætning og bevægelse. De første fem minutter styrkede min tvivl om, hvorvidt det var noget for Oliver. Men jeg blev heldigvis snydt. For i takt med at stykket folder sig ud, bliver det tydeligt, at humoren spiller en stor rolle.
Det er sjovt, når Christian den 4. ruller øjne af sin medspiller, når en skuespiller falder (tilfældigt eller ej) over en rekvisit, eller når ensemblet selv trækker rekvisitter ind og peger på, at vi jo er i et teater. Forestillingen tager ikke sig selv højtideligt, og balancen mellem det kunstneriske og det komiske gør det let at være med – også for en 13-årig. Oliver grinede flere gange undervejs, og det var fedt at se, hvordan han tog humoren til sig.
Samfundsperspektivet
Bag det humoristiske gemmer sig dog også mere alvorlige undertoner, der trækker tråde til nutidens samfundsdebatter. Spørgsmål om identitet, ligestilling og retten til at bestemme over sit eget liv dukker frem: Skal Christian den 4. virkelig afgøre, hvem der skal giftes med hvem? Og bør kvinderne ikke også høres? Emnerne fylder ikke meget, men de er til stede på en måde, der giver stof til eftertanke – uden at blive belærende.
Det kunstneriske
Hvis jeg kun skulle fremhæve én grund til at se Elverhøj, så er det Mikkel Alexander Tørtrup – danser og koreograf – i rollen som Elverkongen. Klædt i hvidt tryllebinder han os med en fysisk tilstedeværelse, der udelukkende bæres af dansen. Uden ord formår han at skabe en kraftfuld karakter, der dominerer scenen og langsomt bygger en underliggende spænding op. Oliver og jeg sad begge fanget af hans bevægelser, som både var smukke og foruroligende på samme tid.
Så tæt på, at det føles som tv
Da vi gik hjem, sagde Oliver: “Jeg synes, det er lidt som at se fjernsyn, fordi det kommer så tæt på.” Og det rammer faktisk meget godt. Sidder man på de forreste rækker, er man kun få meter fra skuespillerne – nogle gange endnu tættere. Det giver en intens og virkelighedsnær oplevelse, som gør indtryk, især på unge, der er vant til skærmenes verden.
Konklusion
Vil du give dine større børn en kunstnerisk oplevelse, hvor humor, nærvær og samfundsperspektiver går hånd i hånd, er Elverhøj et stærkt bud. Oliver og jeg gik i hvert fald derfra med en oplevelse, der både underholdt og satte tanker i gang.
Det er dog vigtigt at understrege, at Elverhøj ikke er en børne- eller familieforestilling i klassisk forstand. Selvom stykket rummer både humor og muntre indslag, er der også scener og effekter, som kan virke voldsomme. Elverkongens dragende dans er smuk, men kan også opleves som uhyggelig for de mindste. Derfor vil jeg anbefale forestillingen til større børn – fra cirka 13 år – som både kan grine med, lade sig rive med af stemningen og samtidig få en ny forståelse for, hvor meget teater faktisk kan rumme.
Elverhøj spiller frem til den 11. oktober på Aarhus Teaters STUDIO-scene.
Børnenes Aarhus – også for de store børn
Hos Børnenes Aarhus anmelder vi normalt oplevelser for børn mellem 0-10 år. Men børn bliver jo større, og vi er selv en familie med både små og store børn. Derfor tager vi også indimellem fat i oplevelser, der henvender sig til de 12-15-årige – så vi kan vise, hvordan kulturlivet i Aarhus kan følges med hele familien gennem alle aldre.
Denne type anmeldelser er altså vores måde at tage de store børn med ind i universet, så vi sammen kan opdage, hvordan byens tilbud udvikler sig i takt med, at børnene gør det.