Der er noget helt særligt ved at vende tilbage til historierne fra barndommen – dem, der blev læst højt ved sengetid, og som stadig kan få en til at smile mange år senere. Folk og røvere i Kardemommeby hører uden tvivl til i den kategori. Da forestillingen i dag blev opført i Musikhuset, blev både børn og voksne taget med på en rejse til Thorbjørn Egners farverige univers, hvor ro, musik og fællesskab stadig er i centrum.
En verden fuld af musik og tryghed
Allerede fra første scene var stemningen sat. De velkendte melodier fyldte salen og vækkede minder om en enklere tid. Musikken – som både er munter og melodisk – blev fremført med glæde og smittende energi. Det var umuligt ikke at nynne med på sangene om politimester Bastian, røverne og tante Sofie.
Kulisserne var en oplevelse i sig selv. Den lille by med tårn, torv og de karakteristiske huse var smukt og stemningsfuldt genskabt. Farverne var varme, og detaljerne så trofaste mod Egners illustrationer, at man næsten følte, man stod midt i Kardemommeby.
Røvere, politimesteren og tante Sofie
Skuespillerne formåede på fornem vis at bringe de kendte figurer til live. Politimester Bastian var præcis så godmodig og retfærdig, som man husker ham, og tante Sofie leverede sin vanlige blanding af strenghed og kærlighed. Men de største grin gik – naturligvis – til røverne Kasper, Jesper og Jonathan, som med perfekt timing og komisk talent fik hele salen til at le igen og igen.
Røverne blev spillet med en dejlig blanding af skør charme og menneskelighed. De var aldrig rigtig farlige – bare lidt uordentlige – og netop derfor så elskelige.
En forestilling for børn – og for barnet i os alle
Selvom forestillingen tydeligt henvender sig til børn, så rammer den også os voksne lige i hjertet. Man kunne tydeligt høre, hvordan børnene i salen morede sig – de grinede højt, klappede med i sangene og levede sig fuldstændig ind i historien. Det var en sand fornøjelse at opleve deres begejstring og spontanitet.
Men samtidig lå der en fin dobbelthed i oplevelsen: For os voksne var det som at få et gensyn med noget trygt og velkendt, en lille påmindelse om, hvor rart det er, når verden bare er god, og problemerne kan løses med sang og fællesskab.
En levende kamel og et magisk øjeblik
Som om oplevelsen ikke allerede var magisk nok, kunne publikum ovenikøbet møde en ægte kamel i Musikhusets foyer. Den stod tålmodigt og lod både børn og voksne hilse på sig, og den blev hurtigt en populær fotomulighed. Det var en sjov og uventet detalje, der satte prikken over i’et og gjorde aftenen endnu mere mindeværdig.
Budskabet fra Kardemommeby
Bag den muntre musik og de fjollede røvere gemmer der sig et tidløst budskab om tolerance, venlighed og fællesskab. Kardemommeby er et sted, hvor alle må være, som de er – så længe de behandler hinanden ordentligt. Det er et budskab, der føles mere aktuelt end nogensinde i en tid, hvor mange kan have brug for at blive mindet om, at forskellighed er en styrke.
Forestillingen formåede på smukkeste vis at minde publikum om netop det: At verden bliver lidt bedre, når vi hjælper hinanden, synger sammen og finder plads til både røvere og tanter.
Min samlede vurdering
Folk og røvere i Kardemommeby i Musikhuset var for mig en ren nostalgisk rejse tilbage til barndommen. Musikken var vidunderlig, kulisserne hyggelige og skuespillet både medrivende og hjertevarmt. Forestillingen skabte en atmosfære af glæde, fællesskab og varme, som smittede alle i salen – både store og små.
Jeg forlod Musikhuset med et smil, et par sange på hjernen og en følelse af, at verden stadig kan være lige så godmodig som i Kardemommeby.
En forestilling fuld af liv, nostalgi og hjerte – og helt klart en oplevelse, jeg vil anbefale til både børnefamilier og alle os, der stadig har et lille barn gemt indeni.
Jeg giver forestillingen 5 ud af 5 stjerner.
Folk og Røvere i Kardemomme By spiller i Musikhuset frem til søndag den 19 oktober – Der er stadigvæk billetter at få