Da jeg første gang lavede Politik i Børnehøjde tilbage i 2017, var en af de kandidater, der gjorde størst indtryk, Eva Borchorst Mejnertz. Ikke på grund af sine politiske holdninger, men fordi hun virkede oprigtigt nærværende, varm og menneskelig – sådan en, man havde lyst til at blive siddende og snakke lidt længere med.
Derfor glædede jeg mig også til at møde hende igen til denne nye udgave af serien – nu i et webformat, hvor der er mere plads til fordybelse. Dengang var det et SoMe-projekt med korte nedslag, denne gang er det en samtale, hvor vi kan komme hele vejen rundt – både om politik, familieliv og de værdier, der ligger bag.
Jeg møder Eva ved indgangen til rådhuset. Hun hilser med et smil og en lille undskyldning for at komme for sent – selvom hun faktisk er et kvarter for tidligt. Sammen går vi gennem de lange gange, forbi portrætter og store malerier, inden vi finder et roligt hjørne i mellemgangen foran byrådssalen.
“Hvad er formatet?” spørger hun nysgerrigt, inden vi går i gang. Jeg fortæller, at temaserien handler om politikerne som mennesker – om at komme bag facaden og høre, hvordan de oplever familielivet i Aarhus. Og det blev netop udgangspunktet for vores snak: familielivet set gennem Evas øjne, hvor hverdagen som mor til tre børn i alderen 9 til 17 år er tæt forbundet med hendes syn på byen og på politikken.
Der er noget meget behageligt over Eva. Hun taler åbent, levende og med den jordnærhed, man hurtigt forbinder med hendes baggrund fra bofællesskabet i Beder. Hun virker som et menneske, der trives i fællesskaber – og som ser værdien i dem.
Rødderne i Beder og fællesskabet
Når Eva Borchorst Mejnertz fortæller om sin barndom, vender hun ofte tilbage til bofællesskabet Sol & Vind i Beder. Det var et sted præget af nærvær, fællesskab og åbenhed – og det har sat sit præg på hende som både menneske og politiker.
“Jeg er vokset op i bofællesskab, og det betyder meget for mig,” fortæller hun. “Man lærte tidligt at tage hensyn, at hjælpe hinanden og at være en del af et fællesskab. Det har formet mig enormt meget, både i forhold til min familie og mit syn på politik.”
I Sol & Vind delte familier hverdagens store og små opgaver. Der blev holdt fællesspisninger, bygget legepladser sammen og talt meget om, hvordan man kunne gøre tingene bedre i fællesskab. “Det var et sted, hvor børn blev taget alvorligt, og hvor der var plads til forskellighed,” siger Eva. “Jeg tror, det lærte mig, at man kan have mange meninger, men stadig høre sammen.”
I dag er det tydeligt, hvordan den opvækst stadig lever i hende. Når hun taler om børns trivsel, læsning eller trygge rammer, handler det for Eva altid om relationer og samhørighed. “Jeg tror, jeg har taget med mig, at man ikke bliver lykkelig af at stå alene. Fællesskabet er det, der holder os oppe.”
Hun smiler og tilføjer: “Jeg tror faktisk, jeg stadig leder efter det kollektive fællesskab – bare i en moderne form. Det kan være i kvarteret, i kirken, i skolen eller gennem børnenes fritidsliv med sport og andre aktiviteter” Den erfaring har hun også taget med sig i sit politiske arbejde. For Eva handler politik i bund og grund om det samme som livet i Sol & Vind: at skabe rammer, hvor mennesker trives sammen.
Familien – tre børn, fre aldre, tre verdener
Hjemme hos Eva og hendes mand er der liv, grin – og en konstant strøm af hverdagssamtaler. De tre børn er 9, 14 og 17 år, og det giver et hjem med mange behov og forskellige rytmer.
“Det er helt forskellige verdener,” siger Eva med et smil. “Den yngste skal køres til svømning og gymnastik, den mellemste til dans og fritidsjob, og den ældste er på vej ud i voksenlivet. Det kræver lidt planlægning – og nogle gange bare at give slip.”
Som mange forældre oplever hun, at hverdagen med små børn var en anden end den, hun lever nu. “Da de var små, var det barnevognsture, babysvømning og musik i kirken. Vi kom tit i Møllevangskirken til babysalmesang og fællesspisning. Det var sådan nogle rare steder at møde andre forældre,” fortæller hun.
Nu bruger familien byen anderledes – med koncerter, sport og oplevelser. “Vi var for nylig i Musikhuset og se Skønheden og Udyret. Det var helt fantastisk! Aarhus har virkelig fået mange gode tilbud, også for familier med større børn.”
Bøgerne – ro, nærvær og fælles samtaler
I familien Mejnertz fylder bøger meget. Ikke kun som lektier og læring, men som et fælles frirum. “Vi har altid læst meget højt og lyttet til lydbøger,” fortæller hun. “Hos os må man gerne stå tidligt op og tænde for en lydbog i stedet for fjernsynet. Vores yngste har hørt Harry Potter-serien ni gange!”
For de to ældste blev læsning en vane gennem små kreative aftaler. “Da vores søn ville have en ny telefon, fik han først en bog om mobilforbrug. Da han havde læst den, fik han mobilen – og så gav han bogen tilbage til mig i mors dags-gave,” siger Eva grinende. “Vores datter fik på et tidspunkt en bogpakke med 20 bøger og et løfte om, at når hun havde læst dem, fik hun en mobil. Det gjorde hun – og nu er hun blevet en vaskeægte læsehest.”
Men bag de små historier ligger et alvorligt budskab. “Læsning er faktisk en beskyttende faktor mod mistrivsel. Når man læser, træner man fordybelse, empati og evnen til at forstå andre. Det er noget af det vigtigste, vi kan give vores børn i en tid, hvor alt går stærkt.”.
Aarhus set med børnebriller
Eva har et nært forhold til Aarhus – både som barndomsby, mor og politiker. Hun taler om byen med varme i stemmen, og det mærkes, at hun både ser den indefra og udefra. “Jeg elsker Aarhus,” siger hun med et smil. “Den har en størrelse, hvor man stadig møder folk, man kender, men hvor der samtidig sker så meget nyt.”Hun fremhæver især, hvordan byen har udviklet sig de seneste år. “Der er kommet flere gratis oplevelser, bedre biblioteker og mange nye kulturtilbud. Bibliotekerne i Aarhus er virkelig fantastiske. De er blevet steder, hvor man kan være – ikke bare låne bøger. De har små kroge, børneområder og rum til fordybelse.
Men selvom hun roser udviklingen, savner hun stadig flere naturlige mødesteder i hverdagen. “Noget af det, jeg synes, vi mangler, er overdækkede udendørs områder, hvor børn og unge kan mødes – også når det regner. Vi så det i Paris, hvor der bare var et tag, et par basketballkurve, borde og lidt musik. Det var fyldt med liv. Sådan nogle steder skaber fællesskab, uden at nogen behøver at arrangere det.”
Tryghed, frihed og forældreskab i en ny tid
Når snakken falder på forældrerollen, bliver tonen mere eftertænksom. “Da jeg var barn, løb vi bare ud og legede,” fortæller Eva. “I dag er børn meget mere eksponerede – for sociale medier, for forbrugspris og for et tempo, der er svært at følge med i. Jeg forstår godt, at mange forældre bliver mere forsigtige.”
Hun fortæller om, hvordan hun og hendes mand prøver at finde balancen i deres eget hjem. “Man vil jo gerne passe på sine børn, men man skal også give dem frihed. Jeg tror, det handler om at skabe alternativer – sport, natur, læsning og fællesskab. Det er dér, børn får selvtillid og ro.”
Som gymnasielærer har Eva set, hvordan presset på unge er steget. “Der er flere, der kæmper med stress og mistrivsel.” “Vi skal give børn og unge flere steder, hvor de kan ånde – hvor de kan være sig selv, uden at skulle præstere.”
Hun peger på, at netop det er en af grundene til, at hun ønsker sig flere uformelle byrum og fritidsmuligheder. “Der skal være plads til både fodboldbaner og bare en bænk, hvor man kan hænge ud. ” Det hele behøver ikke være organiseret.” siger hun.
En grønnere, tryggere og mere legende by
Eva taler med begejstring om Aarhus’ udvikling – både de grønne initiativer, byudviklingen og de nye rekreative områder. “Jeg synes, byen bevæger sig i den rigtige retning. Der er kommet flere grønne pletter og større fokus på kvalitet i byggeriet. Jeg var lidt skeptisk over Aarhus Ø i starten, men nu kan jeg se, at folk elsker at bo der – og det forstår jeg godt. “Det er blevet et levende kvarter.”
Men for hende handler byudvikling ikke kun om arkitektur og æstetik – det handler om livet mellem bygningerne. “Vi skal tænke bevægelse og leg ind i byrummet. Bordtennisborde, klatrestativer, musikområder, små grønne lommer. Det er dér, fællesskabet begynder – når man mødes på tværs, uden at det er planlagt.”
Hun drømmer om en by, hvor det ikke kun er børnene, der leger. “Jeg tror, vi voksne har brug for at blive mindet om det legende og finurlige. Det er dér, vi forbinder os – når vi griner, bevæger os og deler oplevelser. Jeg vil gerne have et Aarhus, hvor det er naturligt at være aktiv og social – også for voksne.”
Det handler om fællesskab
Når man lytter til Eva Borchorst Mejnertz, bliver det tydeligt, at hendes politik ikke udspringer af strategier, men af livserfaring. Fællesskab er det ord, der bliver ved med at vende tilbage – som en tråd gennem både hendes barndom, hendes familie og hendes politiske arbejde.
“Jeg tror virkelig, det handler om fællesskab – om at vi skal ses, være sammen og tage os tid,” siger hun. “Både i familien, i skolen og i byen. Det er dér, vi bliver hele som mennesker.”
Hun mener, at vi som samfund skal give mere plads til netop det nære. “Vi må ikke glemme, at fællesskab ikke kun skabes gennem projekter og planer. Det opstår i de små møder – når man stopper op, siger hej, eller når børnene leger på den samme legeplads. De øjeblikke betyder noget.”
Eva smiler og tilføjer: “Jeg håber, at mine børn vokser op i et Aarhus, hvor man stadig hilser på hinanden, hvor man mødes i virkeligheden – og hvor der er plads til både leg, ro og nærvær. Det er dét, jeg kæmper for. Et Aarhus, der hænger sammen – menneskeligt.”
Når politik handler om mennesker
Når samtalen bevæger sig over i politik, ændrer tonen sig ikke meget – for hos Eva hænger politik og hverdagsliv tæt sammen. “Politik handler for mig ikke kun om økonomi, men om mennesker,” siger hun. “Det handler om at skabe rammer, der gør livet lettere og tryggere for familierne.”
Et af de områder, hun er særligt optaget af, er folkeskolen. “I mange år har folkeskolen været presset. Men nu ser vi endelig, at der bliver prioriteret flere midler og sat fokus på trivsel. “Det betyder, at der kan være to fagprofessionelle omkring børnene – og det gør en kæmpe forskel for både elever og lærere.”
Hun nævner også behovet for mere social retfærdighed i byens transport. “Det er alt for dyrt at tage bussen.” Vi foreslår en maks pris på 15 kroner for voksne og 10 kroner for børn, uanset hvor man bor. Det handler om lighed. “For hvad hjælper det, at der er gratis arrangementer i byen, hvis man ikke har råd til at komme derind?” For Eva hænger transport, byliv og fællesskab tæt sammen. En by skal være til at bevæge sig i – både fysisk og socialt.
En grønnere, tryggere og mere legende by
Eva taler med begejstring om Aarhus’ udvikling – både de grønne initiativer, byudviklingen og de nye rekreative områder. “Jeg synes, byen bevæger sig i den rigtige retning. Der er kommet flere grønne pletter og større fokus på kvalitet i byggeriet. Jeg var lidt skeptisk over Aarhus Ø i starten, men nu kan jeg se, at folk elsker at bo der – og det forstår jeg godt. “Det er blevet et levende kvarter.”
Men for hende handler byudvikling ikke kun om arkitektur og æstetik – det handler om livet mellem bygningerne. “Vi skal tænke bevægelse og leg ind i byrummet. Bordtennisborde, klatrestativer, musikområder, små grønne lommer. Det er dér, fællesskabet begynder – når man mødes på tværs, uden at det er planlagt.”
Hun drømmer om en by, hvor det ikke kun er børnene, der leger. “Jeg tror, vi voksne har brug for at blive mindet om det legende og finurlige. Det er dér, vi forbinder os – når vi griner, bevæger os og deler oplevelser. Jeg vil gerne have et Aarhus, hvor det er naturligt at være aktiv og social – også for voksne.”
Det handler om fællesskab
Når man lytter til Eva Borchorst Mejnertz, bliver det tydeligt, at hendes politik ikke udspringer af strategier, men af livserfaring. Fællesskab er det ord, der bliver ved med at vende tilbage – som en tråd gennem både hendes barndom, hendes familie og hendes politiske arbejde.
“Jeg tror virkelig, det handler om fællesskab – om at vi skal ses, være sammen og tage os tid,” siger hun. “Både i familien, i skolen og i byen. Det er dér, vi bliver hele som mennesker.”
Hun mener, at vi som samfund skal give mere plads til netop det nære. “Vi må ikke glemme, at fællesskab ikke kun skabes gennem projekter og planer. Det opstår i de små møder – når man stopper op, siger hej, eller når børnene leger på den samme legeplads. De øjeblikke betyder noget.”
Eva smiler og tilføjer: “Jeg håber, at mine børn vokser op i et Aarhus, hvor man stadig hilser på hinanden, hvor man mødes i virkeligheden – og hvor der er plads til både leg, ro og nærvær. Det er dét, jeg kæmper for. Et Aarhus, der hænger sammen – menneskeligt.”
Fakta om Eva Borchorst Mejnertz fra Socialdemokratiet
45 år
Gift og har 3 børn
1. Viceborgmester
Formand for Udvalget for Børn, Unge og Tvangsforanstaltninger
Medlem af KL’s Socialudvalg
Medlem af Børn og Unge-Udvalget
Bestyrelsesmedlem for Brancheforeningen Cirkulær
Bestyrelsesmedlem for Ligeværd
Bestyrelsessuppleant Biblioteksforeningen
Du kan følge hendes politiske arbejde her:
Facebook: facebook.com/evaborchorstmejnertz
Instagram: instagram.com/evaborchorstmejnertz/
Web: Eva Borchorst Mejnertz
Vores redaktionelle principper
Vi har valgt at lave temaserien “Politik i børnehøjde”, fordi vi mener, det er vigtigt at have fokus på de bløde værdier – og samtidig vise, at der også er familiemennesker bag vores byrådspolitikere og kandidater.
Vi har bestræbt os på at tale med et bredt udvalg af personer fra forskellige partier. Rammerne for samtalerne har været, at deltagerne fortæller om sig selv som familier, hvordan de bruger byen, hvad de som politikere håber på, og hvilke visioner de har for Aarhus.
Temaserien afspejler ikke vores egne politiske holdninger. De synspunkter, der fremgår af artiklerne, står udelukkende for den enkelte deltagers regning.
Alle artikler er sendt til gennemlæsning og godkendelse hos deltagerne, så vi sikrer, at de faktuelle oplysninger er korrekte, og at deltagerne kan genkende sig selv i den endelige tekst.