Fastelavn er mit navn, og det skal fejres med fastelavnsris, slik, fastelavnsboller og selvfølgelig tøndeslag! Kom og vær med, når prinsesser, superhelte, fabeldyr, klovne og mange flere samles til årets sjoveste fastelavnsfest i 2025. Men hvor skal tønden slås ned – og mon der også er fastelavnsboller? Det får du svaret på i vores fastelavnsguide, hvor vi viser dig alle de bedste steder i Aarhus at fejre fastelavn!
Fastelavn på Børnenes Jord
Fastelavn på Børnenes og Beboernes Jord – Nu med ekstra LARM!
I år skal vi lave maksimal larm i gaderne! Så tag din kazoo, skralde, tromme – eller hvad du har, der kan larme – og bliv en del af det festlige optog! De Jyske Helte er tilbage med musik og underholdning, og vi garanterer en dag fyldt med sjov.
Sted: Børnenes Jord – Thunøgade 2A – 8000 Aarhus
Pris: Gratis – Mulighed for køb af Fastelavnsboller mm.
Dato: 2 marts 2025 – kl: 13.00
Læs mere: På deres Facebook side
Fastelavns fest i BR Tilst
Kom til en festlig fastelavnsfejring hos BR Tilst lørdag den 1. marts! Find jeres bedste kostumer frem, og vær med til at slå katten af tønden, hvor der kårers kattekonger og kattedronninger i forskellige aldersgrupper.
Program:
Kl. 10.00 – Tøndeslagning for 0-3 år
Kl. 12.00 – Tøndeslagning for 4-7 år
Kl. 13.00 – Tøndeslagning for 8+ år
Sted: BR – Anelystparken 2-4, 8381 Tilst
Pris: Gratis
Dato: 1 marts 2025 – kl: 10.00 – 13.30
Læs mere: På BRs Facebook side
Fastelavn på Dokk1
Sæt gang i fastelavnsfesten på Dokk1 lørdag den 1. marts!
Der bliver fest og tøndeslagning tre gange i løbet af dagen, og det er helt gratis at deltage. Du skal blot reservere en billet på deres hjemmeside.Vælg det tidspunkt, der passer dig bedst, og glæd dig til en festlig oplevelse – og en gratis slikpose til alle tilmeldte børn.
Sted: Dokk1 – Scenetrappen, niveau 2.1 – Hack Kampmanns Pl. 2 8000 Aarhus
Pris: Gratis – Men husk at hente din billet på deres hjemmeside
Dato: 1 marts 2025 – 11.00 – 12.00, 12.30 – 13.30, 14.00 – 15.00
Læs mere: aakb.dk
Fastelavnsfest i Viby Centret
Tag familien med til en hyggelig og festlig fastelavnsdag i Viby Centret lørdag d. 1. marts!
Kl. 11 byder klovnen Happy velkommen og sætter gang i tøndeslagningen, hvor vi kårer kattekonger og kattedronninger i tre aldersgrupper: 1-3 år, 4-7 år, 8-12 år.
Derudover præmierer vi den bedst udklædte i hver aldersgruppe. Skal kostumet have et ekstra pift? Så kan du få flot ansigtsmaling.
De første 100 udklædte børn får en gratis fastelavnsbolle.
Sted: Viby Centret – Viby Ringvej 10 – 8260 Viby
Pris: Gratis at deltage og fastelavnsbolle til de første 100 børn
Dato: 1 marts 2025 – kl: 11.00
Læs mere: https://vibycentret.dk/aktivitet/
Fastelavn ved Markedshallen i Nicolinehus
Kom til en festlig fastelavnsdag fyldt med sjov, ballade og tøndeslagning! hos Nicolinehus. Tag familien med og vær med til en farverig dag.
Program:
Kl. 12.00 – Salg af fastelavns- og chokoladeboller
Kl. 12.00-14.30 – Ansigtsmaling
Kl. 13.30 – Slå katten af tønden!
Kl. 15.00 – Kåring af kattekonge, kattedronning og bedste udklædning Alle deltagende børn får en godtepose!
Sted: Nicoline Kochs Pl 4, 8000 Aarhus
Pris: Gratis – (Mulighed for at købe boller mm)
Dato: 2 marts 2025 – kl: 11.30 – 16.00
Læs mere: Nicolinehus.dk
Fastelavnsfest i Lilleby
Fastelavnsfest i Lilleby – en dag med hygge, sjov og lækkerier!
Lilleby inviterer hele familien til en festlig fastelavnsfejring fyldt med gode oplevelser. Kom og vær med, når de slår katten af tønden og nyder lækre fastelavnsboller fra Blød og Sprød – kendt fra Institut for X ved Godsbanen.
De sørger for legetøj og tumleaktiviteter til de mindste, så de kan boltre sig, mens de voksne nyder en kop kaffe og en hyggelig snak.
Udklædning er mere end velkommen! Uanset om du er stor eller lille, så find dit bedste kostume frem og gør dagen ekstra festlig. På dagen kan du også besøge Lillebys Lille Biks, hvor der sælges kaffe, boller og snacks.
Sted: Lilleby – Nørre Allé 13 Stuen i baghuset, 8000 Aarhus
Pris: 50 kr. pr. deltager (inkl. en fastelavnsbolle) (børn under 1 år er gratis)
Dato: 2 marts 2025 – kl: 13.00 – 15.00
Læs mere: Hos Lilleby
KÆMPE FASTELAVNSFEST I STORCENTER NORD
Sæt kryds i kalenderen – søndag d. 2. marts kl. 10-13 inviterer BR, Føtex og Storcenter Nord til en festlig fastelavnsdag med tøndeslagning, konkurrencer og masser af sjov!
Program:
Kl. 10-11 – Ansigtsmaling foran BR (Gul Gade)
Kl. 10-12 – Lav en fastelavnstegning eller maske hos BR
Kl. 12-13 – Tøndeslagning på Madtorvet
Efter tøndeslagning – Snackuddeling i Dybet hos Føtex
Kåring af kattekonge, kattedronning og bedste udklædning!
Sted: Storcenter Nord – Finlandsgade 17
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 12.00
Læs mere: På deres Facebook
Fastelavn på Godsbanen
Drop den tykke flyverdragt – hos Godsbanen kan du vise din udklædning frem i fuld figur! Vi fejrer fastelavn indendørs i Godsbanens store, varme foyer, hvor vi selvfølgelig slår katten af tønden. Der kåres både kattekonger og kattedronninger
Sted: Godsbanen – Karen Wegeners gade 8 – Lokale: Foyer
Pris: Gratis – Mulighed for køb af mad
Dato: 2 marts 2025 – kl: 14.00
Læs mere: Godsbanen.dk
Fastelavn i kirkerne – en festlig dag for hele familien
Mange af byens kirker inviterer til festlige fastelavnsgudstjenester med sjove aktiviteter, tøndeslagning, lækre fastelavnsboller og masser af hygge. Nogle af arrangementerne finder sted på selve fastelavnsdag, mens andre afholdes senere på ugen. Nogle steder er det gratis at deltage, mens andre har en lille deltagerpris.
For at gøre det nemt for jer har vi samlet en oversigt over de kirker i Aarhus, der fejrer fastelavn – så I kan finde det arrangement, der passer bedst til jer.
FESTLIG FASTELAVNSGUDSTJENESTE! I LANGENÆSKIRKEN
Kom til en festlig og farverig fastelavnsgudstjeneste ved Simon Kangas Larsen, hvor Spire- og Juniorkoret sørger for skøn sang.
Tag dit flotteste, sjoveste, farligste eller mest fantasifulde kostume på, og vær med til en hyggelig formiddag fyldt med sang, fællesskab og fastelavnsglæde!
Efter gudstjenesten slår vi selvfølgelig katten af tønden og nyder lækre fastelavnsboller sammen.
Sted: Kirkedammen 2, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 10-11
Læs mere: Langenæskirken.dk
Fastelavn i Møllevang Kirken
Fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning
Kom udklædt til en festlig familiegudstjeneste med Lars Buch Viftrup. Efter gudstjenesten slår vi katten af tønden og nyder lækre fastelavnsboller.
Sted: Møllevang Kirke – Møllevangs Allé 47-49 – 8210 Aarhus V
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 10.30 – 12.30
Læs mere: Mølles Kirke
Fastelavn i Fredenskirken
Kom til en hyggelig gudstjeneste i børnehøjde, efterfulgt af tøndeslagning ved flagstangen. Når tønden er slået ned, venter der fastelavnsboller til alle.
Alle er velkomne – og kom gerne udklædt!
Sted: Fredenskirken – Rosenvangs Allé 51 – 8260 Viby
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 10.00 – 10.45
Læs mere: Fredenskirken.dk
Fastelavn i Skt Johannes kirken (den 4 marts)
Tirsdag d. 4. marts kl. 17.00 inviterer Skt Johannes kirke, til en festlig gudstjeneste i børnehøjde – kom gerne udklædt!Med dukker og skuespil bringer vi Bibelens fortællinger til live, og efter gudstjenesten samles vi til fællesspisning med spaghetti og kødsauce i Johannesgården.
Sted: Sankt Johannes Kirke – Peter-Sabroes Gade 2 – 8000 Aarhus C.
Pris: 30 kr. pr familie
Dato: 4 marts 2025 – kl: 17.00
Læs mere: sktjohannes.dk
Hold Fastelavn hos Ellevang Kirken
Kom til en festlig børnegudstjeneste med Signe Nøhr Kragsnæs, efterfulgt af tøndeslagning og fastelavnsboller i Ellevang Kirke.Vi fejrer fastelavn for både børn og barnlige sjæle – kom i din bedste udklædning og vær med til at gøre dagen endnu sjovere!
Sted: Ellevang kirke – Jellebakken 42 – 8240 Risskov
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 14.00
Læs mere: Ellevangkirke.dk
Fastelavn i Åbyhøj Kirke og Sognegård
Søndag d. 2. marts kl. 14.00 afholdes der fastelavnsgudstjeneste for hele familien i Åbyhøj Kirke. Efter gudstjenesten fortsætter festen i Åby Sognegård med tøndeslagning og fastelavnsboller.Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.
Sted: Sognegården – C.A. Thyregods Vej 47-49 – kirken – Silkeborgvej 290, 8230 Åbyhøj
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 14.00 – 16.00
Læs mere: aaby-sogn.dk
Fastelavn i Sct. Pauls Kirke
Kom og vær med til en festlig fastelavnsgudstjeneste for hele familien!
Vi begynder i Sct. Pauls Kirke med en børnegudstjeneste, og derefter fortsætter festen både ude og inde med tøndeslagning, kaffe og masser af fastelavnsboller.
Arrangementet er et samarbejde mellem Skt. Lukas Kirke, Sct. Pauls Kirke, FDF og andre lokale aktører. Husk at alle er velkomne – husk udklædning!
Sted: Sct. Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 13.00 – 14.00
Læs mere: sctpauls.dk
Fastelavn i Helligåndskirken
Kom til en hyggelig børnegudstjeneste kl. 16, hvor Helligåndskirkens børnekor synger for. Efter gudstjenesten slår vi katten af tønden og spiser aftensmad sammen.Det er gratis, kræver ingen tilmelding – og husk udklædning!
Sted: Helligåndskirken Torpevænget 1, 8210 Aarhus V
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 16.00 – 18.30
Læs mere: helligandskirken.dk
Fastalavs frokost i Christians kirken
Uanset om du kommer som superhelt, prinsesse, skorstensfejer eller bare som dig selv, er du velkommen til fastelavnsfamiliegudstjeneste søndag den 2. marts kl. 11.00. Vi synger, hører en bibelfortælling og slår katten af tønden for at finde Christianskirkens konger og dronninger.
Når tønderne er tømt, inviterer vi til kirkefrokost i Krypten.Alle er velkomne – tag gerne venner og familie med!
Sted: Frederikshaldsgade 15 – 8200 Aarhus N
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 11.00
Læs mere: christianskirken.dk
Fastelavn i Brabrand Kirke
Kom og vær med til en festlig familiegudstjeneste i Brabrand Kirke, hvor både prinsesser, superhelte og alle andre – udklædte eller ej – er velkomne.
Efter gudstjenesten samles vi på pladsen foran kirken til tøndeslagning og fastelavnsboller i samarbejde med De Grønne Pigespejdere.
Sted: Brabrand Kirke – Engdalsvej 2, 8220 Brabrand
Pris: Gratis
Dato: 2 marts 2025 – kl: 14.00
Læs mere: Brabrand-aarslev.dk
OBS: Børnenes Aarhus tager forbehold for tryk fejl, aflysninger mm. Derfor er det en god ide at tjekke op på de forskellige events ved de forskellige steder