Det er november, dagene bliver kortere, og julestemningen begynder så småt at brede sig i Østjylland. For mange familier er en tur i teatret en fast del af juletraditionerne – og for andre kan årets juleforestilling måske blive starten på en ny. I hele Østjylland byder teatrene nemlig på hyggelige og magiske juleforestillinger for børn og voksne, fyldt med musik, humor og julens varme stemning.
Her finder du vores teaterguide til juleteater og familieforestillinger i Aarhus, Randers og resten af Østjylland 2025.
Her finder du årets juleforestillinger i Østjylland
I denne guide kan du få et hurtigt overblik over de mange familievenlige juleforestillinger, som spiller rundt omkring i Østjylland denne jul.
Julen findes ikke – Aarhus Teater (Aarhus)
Lille KOSMOS – Teaterhuset Filuren (Aarhus)
En sand røverhistorie – Teatret Gruppe 38 & Carte Blanche (Aarhus)
Gerdas rejse – Teater Refleksion (Aarhus)
En lille nisse rejste – Musikhuset (Aarhus)
Tinkas Juleeventyr – Musikhuset (Aarhus)
Sigurds Jul – Musikhuset (Aarhus)
Mig og Nøddeknækkeren – Musikhuset (Aarhus)
Børstes Juleshow – Musikhuset (Aarhus)
Jonas og Juleoratoriet – Musikhuset (Aarhus)
Nøddeknækkeren – Musikhuset (Aarhus)
LOMMEEVANGELIET – Syddjurs Egnsteater (Rønde)
JULEMUSEN – Jysk Musikteater (Silkeborg)
GOD JUL, CIRKELINE – Værket (Randers)
JULESHOWET MED BURHAN G & DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER – Værket (Randers)
JULEMUSEN – Randers Teater (Randers)
Juleforestillinger for hele familien i Aarhus
Er du på udkig efter en juleforestilling der henvender sig til hele familien? Så har Aarhus et rigt udvalg af kigge på, da hele 4 af byens teater byder på juleforestillinger, i november og december. Om du er til storslået forestillinger på Aarhus teater, de mindre og intime på Filuren og Gruppe 38, eller i børnehøjde på Refleksion. Så har byen det hele i julen.
Julen findes ikke – Aarhus Teater

Forestil dig en verden uden jul. Ingen lys, ingen gaver – bare arbejde. I Aarhus Teaters nye juleforestilling har Bestemmeminister Helga Antonsen nemlig afskaffet alle helligdage for at sikre landets produktivitet. Midt i denne kolde virkelighed finder børnene Hannah og Laust en gammel kasse med julepynt, og sammen med den demente Karl-Heinz begiver de sig ud på jagten efter den forsvundne jul. Men magtens håndlangere gør alt for at holde højtiden skjult i glemslens tåger.Julen findes ikke er en storslået, humoristisk og musikalsk julekomedie for hele familien – fyldt med eventyr, artisteri og et strejf af julens magi. En nyklassiker i skabelse på Aarhus Teaters Store Scene.
Info
Dato: 15 nov. – 20 dec.
Aldersgruppe: fra 6 år.
Adresse: Teatergaden – 8000 Aarhus C
Læs mere: Hos Aarhus teater
Lille KOSMOS -Teaterhuset Filuren

Er du klar til at tage på en rejse ud i universet – og ind i hjertet? Lille KOSMOS handler om Kosmos, der flytter på landet med sin mor. Her er stjernehimlen større end nogensinde, men inde i ham føles alt mindre. Halvdelen af familien er blevet tilbage i byen, og Kosmos føler sig delt i to. Mens han ligger og kigger op på stjernerne gennem sit nye ovenlys vinduer, begynder han at spekulere over livet, universet – og sin egen plads i det hele. En dag banker tvillingerne Nord og Lillebitten på døren, og pludselig åbner verden sig igen.
En poetisk og humoristisk juleforestilling om venskab, stjernestøv og det store i det små – for hele familien.
Info
Dato: 27 nov -22 dec.
Aldersgruppe: fra 5 år.
Adresse: Thomas Jensens Allé – 8000 Aarhus C
Læs mere: Hos Filuren
En sand røverhistorie – Teater Gruppe 38

Tag plads i en hængekøje under en funklende stjernehimmel og lad dig føre ind i en gammel legende fuld af magi, mystik og mirakler. En sand røverhistorie er frit fortalt efter Selma Lagerlöfs klassiske fortælling Legenden om juleroserne – en sanselig og stemningsfuld december forestilling, hvor publikum både hører, ser og mærker historien folde sig ud.
Det er farligt at bevæge sig ind i Görringeskoven, for der gemmer sig det værste røverpak. Alligevel vover en gammel munk og hans unge lærling sig derind på en iskold vinterdag – for de har hørt om et mirakel, der måske, måske, er sandt.
Info
Dato: 7 – 21 dec.
Aldersgruppe: fra 8 år.
Adresse: Irma Pedersens Gade 222 – 8000 Aarhus Ø
Læs mere: Hos Gruppe 38
Gerdas rejse – Teater Refleksion

Træd ind i en fortryllende verden af is, lys og kærlighed, når Teater Refleksion inviterer hele familien på Gerdas rejse – en magisk teaterinstallation baseret på H.C. Andersens klassiker Snedronningen. Her følger publikum spejlets splinter gennem glitrende isgrotter, rosa duftende haver og mørke birkeskove, mens Gerdas mod og hjerte fører hende mod Snedronningens kolde slot.
Forestillingen vandt Reumert-prisen som Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2017 og er en sanselig oplevelse, hvor scenekunst, lys og lyd smelter sammen. En poetisk og eventyrlig rejse om venskab, styrke og håb – perfekt til julens magiske stemning.
Info
Dato: 16 nov. – 13 dec.
Aldersgruppe: fra 7 år.
Adresse: Jyllandsgaarden – Frederiksgade 72b, 1. – 8000 Aarhus C
Læs mere: Hos Refleksion
En lille nisse rejste – Musikhuset

Tag med den lille nisse Theo på en magisk og musikalsk julefortælling fuld af humor, håb og nissehjerte. I Julemandens kongsgård har alle nisser en vigtig rolle – undtagen Theo. Han har aldrig fundet sin plads og har for længst mistet troen på, at han dur til noget. Men alt ændrer sig, da hans bedstemor pludselig vækkes til live i et maleri og sender ham ud for at finde “verdens største mand”. Måske gemmer Theos sande talent sig lige der, hvor han mindst venter det. En rørende og sjov julehistorie for hele familien.
Info
Dato: 29 – 30 nov.
Aldersgruppe: fra 5 år.
Adresse: Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Læs mere: Musikhuset Aarhus
Tinkas Juleeventyr – Musikhuset

Den elskede TV 2-julekalender bliver til en storslået musical fyldt med magi, musik og julestemning. Følg den modige nissepige Tinka, der opdager, at hun er halvt menneske og halvt nisse – og derfor må tage på en farefuld rejse for at finde den forsvundne julestjerne og genoprette nissernes magi. Forestillingen byder på nye sange af Burhan G og et imponerende sceneshow, der får både børn og voksne til at tro på nisser igen.
Info
Dato: 3 – 7 dec
Aldersgruppe: fra 6 år.
Adresse: Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Læs mere: Musikhuset Aarhus
Sigurds Jul – Musikhuset

Sigurd Barrett og Lisbeth Kjærulff inviterer hele familien ind i et musikalsk juleeventyr fyldt med grin, varme og traditioner. Sammen forbereder de sig på julen, mens de synger, spiller og deler historier om alt det, der gør julen helt særlig. En hjertevarm forestilling, hvor børn, forældre og bedsteforældre kan synge med, more sig og mærke julemagien.
Info
Dato: 7 dec
Aldersgruppe: Hele familien
Adresse: Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Læs mere: Musikhuset Aarhus
Mig og Nøddeknækkeren – Musikhuset

Oplev Tjajkovskijs klassiske juleeventyr på en helt ny måde! Mig og Nøddeknækkeren kombinerer klaver, dans og digitale animationer i en fortryllende multimedie forestilling. Pianisten Alexandra Dariescu fortæller sin egen historie som Clara, mens magiske billeder og balletdanserens bevægelser bringer eventyret til live. En visuel og musikalsk oplevelse, der begejstrer både børn og voksne.
Info
Dato: 12 dec
Aldersgruppe: Hele familien
Adresse: Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Læs mere: Musikhuset Aarhus
Børstes Juleshow – Musikhuset

Det søde pindsvin Børste fra DR’s Minisjang tager de mindste med på et hyggeligt juleshow fyldt med sang, dans og glæde. Sammen med sine venner fejrer Børste julen med kendte julesange og masser af leg. Efter forestillingen kan børnene møde Børste og tage et kram eller et billede med ham – en magisk oplevelse for de mindste.
Info
Dato: 20 – 21 dec. (3 forestillinger dagligt)
Aldersgruppe: 1 -3 år.
Adresse: Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Læs mere: Musikhuset Aarhus
Jonas og Juleoratoriet – Musikhuset

Når julestemningen topper, inviterer DR’s Jonas Madsen hele familien med til en musikalsk rejse i Bachs klassiske juleunivers. Sammen med Aarhus Bach-orkester og koret Concert Clemens fortæller han historien om Jesu fødsel med humor, energi og masser af musik. En levende og lærerig koncertoplevelse, der bringer klassisk musik ned i børnehøjde.
Info
Dato: 21 dec.
Aldersgruppe: fra 6 år.
Adresse: Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Læs mere: Musikhuset Aarhus
Nøddeknækkeren – Musikhuset

Julen er ikke rigtig begyndt, før Nøddeknækkeren indtager Musikhuset. Den Kongelige Ballet og Aarhus Symfoniorkester bringer den tidløse klassiker til live i en overdådig opsætning fuld af dans, musik og julemagi. Følg Marie og hendes nøddeknækker på en drømmerejse gennem snefnug, blomster og sukkersøde eventyr. En ægte juletradition for hele familien.
Info
Dato: 29 – 30 dec.
Aldersgruppe: For hele familien
Adresse: Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Læs mere: Musikhuset Aarhus
Tag ud af byen – og oplev julens teatermagi
Når julelysene tændes i Aarhus, venter der også masser af teateroplevelser lige uden for bygrænsen. Her finder du forestillinger fyldt med musik, fantasi og juleglæde for både børn og voksne. Tag familien med på en lille udflugt til Randers, Silkeborg eller Rønde – og oplev alt fra klassiske juleeventyr som Cirkeline og Julemusen til rørende fortællinger og store musikalske shows. En hyggelig decemberdag med teater, varm kakao og lidt jul på landevejen – det bliver ikke meget bedre.
LOMMEEVANGELIET -Syddjurs Egnsteater
En vedkommende, men usentimental forestilling om kærlighedens nødvendighed – for børn fra 6 år og voksne.
I en storm, en gang for længe siden, fødes en pige. Hun spræller som en lille fisk – så bliver hun døbt Marie. Sådan begynder historien om en pige, en storm og en juleaften. En fortælling om at tro, at man kan klare alting selv, indtil man opdager, at uden kærligheden går det ikke.LommeEvangeliet griber klogt og enkelt tilbage i tiden for at fortælle noget alment menneskeligt: kærlighedens nødvendighed.
Info
Dato: 5 – 6 dec
Aldersgruppe: fra 6 år
Adresse: Hovedgaden 10, 8410 Rønde
Læs mere: Syddjurs Egnsteater
JULEMUSEN – Jysk Musikteater
En hyggelig og magisk juleforestilling for de mindste.
Nanni sidder og hygger sig med sit strikketøj, da hendes lille ven – musen – kigger forbi. Den vil høre historien om den travle postmus, der skal bringe julepakker ud til alle vennerne i skoven. Undervejs forvandles hverdagsting på forunderlig vis: tehætten bliver til en kanin, ræven springer ud af strikketøjet, og bjørnen dukker frem fra puden.Julemusen er en varm og tryg fortælling om venskab, hjælpsomhed og julens magi – fortalt i børnehøjde.
Info
Dato: 14 dec
Aldersgruppe: 2-4 år
Adresse: Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg
Læs mere: Jysk Musikteater
GOD JUL, CIRKELINE – Værket
Spring ind i juleeventyret sammen med Cirkeline og hendes musevenner, når Teater Next bringer Hanne Hastrups klassiske univers til live på scenen.
Det er juleaftensmorgen, og Cirkeline sidder i sin lille tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sammen med Frederik og Ingolf kaster hun sig ud i forberedelserne: der skal flettes julehjerter, pakkes gaver og synges sange. Turen går også ud i den sneklædte skov, hvor de møder både den skurkagtige kat, skovnisserne og snemusen Knud med den røde tud – inden juleaften endelig oprinder.En hjertevarm forestilling fuld af humor, musik og genkendelig julestemning for hele familien.
Info
Dato: 23 dec
Aldersgruppe: fra 3 år
Adresse: Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C
Læs mere: Værket
JULESHOWET MED BURHAN G & DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER – Værket
Oplev julens magi, nostalgi og musikalske varme, når Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester indtager Værket for første gang med deres populære juleshow.
Showet er en musikalsk rejse gennem december måneds kendte og elskede juletoner – fra klassiske sange og salmer til moderne julehits. Burhan G’s stemme og orkestrets storslåede arrangementer skaber en koncertoplevelse, der forener generationer i ægte julestemning.Siden 2019 har juleshowet været en fast tradition for mange, og publikum kan igen i år glæde sig til at høre blandt andet Tinka – den elskede julesang, der er blevet synonym med den danske jul.
Info
Dato: 29 nov
Aldersgruppe: fra 3 år
Adresse: Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C
Læs mere: Værket
JULEMUSEN – Randers Teater
Julestemningen breder sig i stuen, hvor en dame sidder i sin lænestol med te på kanden og strikketøjet i hænderne. Men freden bliver hurtigt afbrudt, da hendes lille ven, musen, dukker op og vil høre en historie – og ikke bare hvilken som helst, men den om den travle postmus, der juleaften skulle bringe pakker ud til alle sine venner i skoven.
Sammen tager damen og musen publikum med på en magisk rejse tilbage til den juleaften, hvor julen var ved at blive aflyst. En varm og hyggelig forestilling fyldt med fortællelyst, fantasi og den enkle sandhed: Når gode venner hjælper hinanden, skal det nok blive jul.
Info
Dato: 11 nov – 7 dec
Aldersgruppe: fra 2 år.
Adresse: Randers Teater – Mariagervej 10 – 8900 Randers.
Læs mere: Randers Teater


