Lille Kosmos – Vi er alle stjernestøv

Anmeldelse af forestillingen - Lille Kosmos hos Teaterhuset Filuren
Foto: Jacob Stage

Er nn fin fortælling om, hvordan Big Bang var starten på det hele, og om hvordan vi alle er lavet af stjernestøv og en del af universet. Det bliver fortalt i børnehøjde, så det bedre kan forstås, og de tre skuespillere har en legende tilgang til fortællingen.

Det, der var engang, er der ikke længere
Fortællingen handler dog ikke kun om universet, men om drengen Kosmos, som skal flytte på landet med sin mor. Han skal flytte fra byen, som han kender, og fra morens kæreste og bonussøster – fra alt det, der gav ham tryghed.

Stykket viser, hvordan man lige pludselig kan føle sig lille og alene i det store univers, men også hvordan alting kan blive godt igen, og hvordan nye venskaber kan dannes. Stykket viser også at man ikke er alene om at have de store følelser, som kan opstå under radikale forandringer som en flytning, skilsmisse eller at miste sin vante tryghedsbase. 

Simpelt, men med effekt
Stykkets sceneopsætning og rekvisitter er meget simple, og med en stak papkasser, lys, lyde og fortælling formår de at skabe rammen for både en flyttebil, en raket, en lejlighed, universet og alt derimellem. Stykket varer 50 minutter, så de fleste kan holde koncentrationen, og aldersanbefalingen er fra 5 år.

Der var dog flere børn, inkl. mine egne på 7 og 5 år, som undervejs gav udtryk for, at de syntes, tempoet blev lidt for langsomt og kedeligt. Som voksen oplevede jeg stykket som en fin fortælling, men med børnebriller på blev det lidt for abstrakt for dem at forbinde historien om universet med den fortælling, Kosmos selv kom med, og de paralleller, der blev trukket mellem de to.

Derfor giver jeg forestillingen “Lille Kosmo” 3 ud af 5 stjerner.

Stykket er produceret af Teater Hund & Co og Teater Filuren. Du kan se Lille Kosmos helt frem til , så der er stadig mulighed for at få billetter til forestillingen