Småt, men godt er meget beskrivende for Lystrup bibliotek
En lille, men hyggelig børneafdeling, hvor teenageren kan udfolde sine spilleevner på en PlayStation eller slå sig løs i Manga-afdelingen, mens de mindre børn kan øve sig i at gå på stylter. Bøgerne er fint opdelt på Lystrup bibliotek, hvor der midt i rummet også er placeret en reol med forskellige temaer.
Vi endte på Lystrup bibliotek efter Åbent Landbrug, hvor vi lige skulle spise lidt madpakke og se om de ikke lige havde en god bog til aftenlæsningen. Vi kunne fortsætte lidt i vores ØkoDag humør, da der var en Bondegård med skønne forskellige bondegårdsdyr. Børneafdelingen er farverig og hyggelig, bøgerne var fint opdelt og vores drenge fandt hurtigt nogle bøger de gerne ville låne. Vores formål var madpakke-spisning, måske ikke det bedst bibliotek til dette formål, men vi hyggede os og fandt en løsning.
Overblik
Sofa
PlayStation
Stylter
Bondegård
Dukkevogn
Hule, som også fungere som en klatrevæg
Kæmpe kugleramme
Adresse: Bystævnet 4 B, 8520 Lystrup