Kender I det? Man bliver voksen, og ens barndom bliver stille og roligt et fjernt, men alligevel nært minde. På et tidspunkt får man selv børn, og dem vil man selvfølgelig gerne give nogle af de bedste oplevelser videre fra sin egen barndom.
Fjernsyn for dig – eller Børnetime, som det også blev kaldt – er et af mine kæreste barndomsminder, og Bamse og Kylling var klart blandt favoritterne.
I dag er det nok ikke Bamse og Kylling, der bliver vores børns barndomshelte. De har heldigvis deres egne: Hr. Skæg, Anna og Elsa, Motor Mille og ikke mindst Onkel Reje.
Flere af de ovenstående karakterer har netop været i Aarhus med Cirkus Summarum, og i den forbindelse var det oplagt at tage en snak med Mads Geertsen – bedre kendt som Onkel Reje. Det blev til en snak, der handler om meget mere end »bare« Onkel Reje. For Mads er musiker med stort M og en mand med klare holdninger til, hvad børneunderholdning skal være.
Første gang, jeg stifter bekendtskab med Mads Geertsen uden for Onkel Rejes univers, er i et interview for år tilbage, hvor han fortæller, at han spiser en kage hver dag. Muligvis ikke det sundeste valg, når vi snakker kalorier, men når vi snakker den mentale glæde, er det måske ikke et dumt valg.
Da jeg ikke selv har fået en kage den pågældende dag, måtte jeg da lige forbi bageren og købe to trøfler til Onkel Reje og mig. For der er bestemt ikke noget bedre til at skabe en icebreaker end en lille kage.
Da min aftale med Mads er imellem to forestillinger, kan vi ikke være inde i Summarum-teltet. Vi sætter os derfor på hver vores stol backstage med kaffe og kage, og så er vi ellers klar til at gå ind i en verden af kreativitet, musik og YouTube – med Onkel Reje som vores guide.
Før Onkel Reje kom musikken
Musikken fylder meget i Mads Geertsens virke. Faktisk var det musikken, der blev hans vej ind i DR. Før fjernsynet spillede han i forskellige bands i Aarhus og Ringkøbing, og senere begyndte han at lave elektronisk musik på computeren – det, han selv kalder »comedy electronica«.
Musikken og de visuelle projekter smeltede efterhånden sammen, og musikvideoerne blev hans vej ind i Danmarks Radio.
»Min vej ind ad døren til Danmarks Radio har faktisk været at have haft noget musik i bagagen.« Fortæller Mads
Den musikalske nysgerrighed har fulgt ham lige siden. Han har bevæget sig fra metal til elektronisk musik og tilbage til den 70’er-rock, han selv voksede op med. For ham handler det ikke så meget om genre, men om at dykke ned i noget, der vækker nysgerrigheden.
Og musikken er ikke kun et kreativt værktøj. Den kan også være en del af børns dannelse og et sted, hvor de kan møde sig selv.
»Det var noget, som var en identitetsmarkør, hvilken musik du kunne lide,« fortæller Mads, når han tænker tilbage på sin barndom og ungdom, og de ting der var med til at forme ham.
Musikken siger altså noget om, hvem vi er. Men hvad med det børne-tv, Mads selv voksede op med?

Foto: Privat Mads Geertsen
Dengang fjernsynet ikke fyldte det hele
Når man først sidder og snakker med Mads, glemmer man hurtigt, at der er en lille alders kløft imellem os. Det betyder også, at »tv-monopolet« ikke var et ord, der fandtes i min barndom i 90’erne. Jeg er vokset op med flere kanaler og et langt større udvalg af børne-tv.
Man kunne derfor måske tro, at manden bag Onkel Reje selv har brugt sin barndom foran fjernsynet. Men sådan hænger det ikke helt sammen.
Da jeg spørger Mads, hvilke børneprogrammer han selv voksede op med, er svaret egentlig ret beskedent. Børne-tv fyldte ikke særlig meget i hans barndom. Det blev sendt på mærkelige tidspunkter og i begrænsede mængder, og så var der jo også et liv uden for skærmen.
Han husker i stedet en barndom, hvor tiden blev brugt udenfor sammen med de andre børn i området.
Alligevel har enkelte tv-minder sat sig fast. Han nævner blandt andet Paul Nesgaard og Thomas Winding. Netop Thomas Winding har også spillet en lille rolle i mit eget børne-tv-univers. Hans stemme er så genkendelig, at den næsten i sig selv kan vække minder om en anden tid.
Det er egentlig lidt pudsigt. Mads og jeg er vokset op med forskellige mængder og muligheder for børne-tv, men alligevel kan en enkelt stemme fra fjernsynet skabe en forbindelse på tværs af generationer. Måske er det netop dét, der er interessant ved børne-tv: Det behøver ikke fylde hele barndommen for at blive en del af den.
Når børne-tv skal være mere end underholdning
For Mads handler godt børne-tv om mere end bare at fylde tid ud. Det skal have en intention og gerne give børnene noget med videre – ikke nødvendigvis noget, de kan bruge i skolen, men noget, der kan hjælpe dem med at forstå verden.
»Man skal ikke lave det bare, fordi der skal bruges noget underholdning.« Og børnene skal heller ikke nødvendigvis være de eneste, der får noget ud af det. Mads vil gerne lave tv, som forældrene også har lyst til at se sammen med deres børn.
»Der er jo ikke nogen børn uden forældre.« siger Mads med et lille smil.
Det er også her, samtalen bevæger sig over i hans syn på det kommercielle børneindhold. For når kampen i sidste ende handler om børnenes opmærksomhed, er det svært for public service at konkurrere på mængden.
Mads sammenligner det med fastfood.
»Så må de jo opfinde noget indhold, som kvalitativt løfter sig sådan, at man kan konkurrere med fastfooden. Og lave noget ligesom Noma-fjernsyn.«
Men kampen om børnenes opmærksomhed foregår ikke længere kun mellem forskellige tv-kanaler.
Da YouTube blev en del af børnenes hverdag
I dag er børneunderholdning ikke længere kun noget, vi ser i fjernsynet. YouTube og andre digitale platforme er blevet en naturlig del af mange børns hverdag.
Mads bruger selv YouTube flittigt, men primært til musik. Her finder han gamle koncertoptagelser og musik, som ellers aldrig ville være blevet vist på traditionelt tv.
Når det kommer til det indhold, børn møder på platformen, er han dog mere kritisk. Han peger på en økonomi, hvor det kan betale sig at holde brugerne fast – også børn – foran skærmen så længe som muligt. Mads har en meget klar holdning til YouTuberne, og det er også tydeligt, at det er deres indhold, han omtaler som »fastfood«.
Jeg tror faktisk selv, at det er en holdning, mange forældre i bund og grund deler, selvom det nogle gange kan være svært at sætte ord på, hvad vi egentlig skal mene om det nye mediebillede. For YouTube er jo ikke bare dårligt. Det kan være fantastisk, lærerigt og underholdende – men det kan også være svært at gennemskue, hvad der egentlig ligger bag det indhold, vores børn bruger timer på.
Og netop derfor mener han, at public service stadig har en vigtig rolle. Ikke ved at forsøge at blive YouTube, men ved at lave noget, der er bedre.
Det bringer samtalen tilbage til manden bag en af de mest markante danske børne-tv-figurer.
Hvor stopper Mads, og hvor begynder Onkel Reje?
På et tidspunkt i samtalen bliver det svært ikke at skille Mads Geertsen og Onkel Reje ad. For selvom de deler krop, stemme og skæg, er der tydeligvis forskel på manden og figuren. Mads beskriver selv Onkel Reje som en mere modig udgave af ham selv.
»En mere modig mand, end jeg egentlig selv er.«
Onkel Reje tør nogle ting, som Mads ikke nødvendigvis selv ville gøre. Det gælder også de mere skæve sider af figuren, hvor bandeord og spydige bemærkninger får lov til at fylde. For Mads handler det ikke om, at børn skal gå rundt og bande. Men hvis Onkel Reje skal føles som et rigtigt menneske, skal han også kunne reagere naturligt. Og måske er det netop forskellen mellem de to, der gør figuren interessant. Onkel Reje tør lidt mere end Mads.
Men når man har været den samme figur i mere end et årti, sker der også noget andet. Man begynder at blive en del af andre menneskers historie. Når man bliver en del af en barndom Det er Mads allerede begyndt at opleve. De børn, der så Onkel Reje som syvårige, er i dag blevet unge mennesker.
»Når jeg møder studenter eller 9. og 10. klasser, så siger de jo, at du var min barndom.«
Det er en særlig position at få. For selvom Onkel Reje blot er en tv-figur, kan han ende med at blive en del af de minder, man tager med sig videre i livet. Og mens børnene ser Onkel Reje som en del af deres egen barndom, sidder forældrene ved siden af og ser deres børn vokse op med ham. På den måde bliver Onkel Reje også en slags tidsmarkør. Et lille stykke af den barndom, som både børn og forældre en dag kan se tilbage på, og nyde sammen.

Foto: Privat Mads Geertsen
Hvad bringer fremtiden for Onkel Reje?
Efter mere end et årti som Onkel Reje er spørgsmålet selvfølgelig, hvor længe Mads forestiller sig at blive ved.
Han har ikke nødvendigvis planer om, at Onkel Reje skal være det eneste, han nogensinde laver. Men universet giver ham en særlig kreativ frihed. Her kan musik, tv, sceneshows og historiefortælling smelte sammen, og han kan selv være med hele vejen fra idé til færdigt produkt.
Måske er det også en del af forklaringen på, hvorfor Onkel Reje stadig føles levende. Figuren er ikke bare noget, Mads spiller. Den er blevet en kreativ legeplads, hvor han stadig kan prøve nye ting af.
Samtalen ender et helt andet sted, end jeg havde forventet. Jeg spørger ham, om han føler sig lykkelig.
Svaret er ikke det klassiske ja.
Mads fortæller, at lykken for ham ofte kommer i øjeblikke, og at han grundlæggende er et menneske, der bekymrer sig meget. Men bekymringerne behøver ikke være noget negativt. De kan også blive til kreativitet.
Og måske er det i virkeligheden en meget god beskrivelse af manden bag Onkel Reje: En person, der bekymrer sig, tænker og grubler – og som bruger det hele til at skabe noget, andre mennesker kan grine af, synge med på og huske.
Onkel Reje bliver aldrig en del af mine egne barndomsminder. Men han bliver noget, jeg husker. For det finurlige er dog, at han alligevel har været en del af mit liv gennem stort set hele hans karriere. Han har været inde i stuen hos os og været en del af vores familieliv – bevidst eller ubevidst, alt efter hvor meget man selv har fyldt med.
Selvom han ikke bliver et barndomsminde for mig, kan jeg næsten love, at der sidder mange kommende voksne, som en dag vil tænke tilbage på Onkel Reje med varme, nostalgi og et smil. De vil huske det bidrag, han har givet til deres barndom.
Tak, Onkel Reje.

