En regnfuld oktober dag møder jeg venstre politiker Mathilde Bressum, og hun har meget på hjertet og når man taler med Mathilde Bressum, byrådsmedlem for Venstre og medlem af både Børn & Unge- og Sundhedsudvalget, er der ét ord, der går igen: frisættelse. Hun mener, at mange af de udfordringer, der findes i folkeskolen og på daginstitutionsområdet, skyldes, at beslutningerne bliver truffet for langt væk fra virkeligheden.
“Jeg har stor tillid til de mennesker, der arbejder i vores institutioner.” “De ved, hvad børnene har brug for, langt bedre end vi gør fra rådhuset,” siger hun.
For Mathilde handler det ikke kun om at give mere frihed, men også om at skabe bedre trivsel for både børn og medarbejdere. Hun fortæller, hvordan skoler som Virupskolen i Hjortshøj har vist, at lokale løsninger kan gøre en forskel – dér valgte man eksempelvis at lade drenge bygge huler og arbejde praktisk i stedet for at sidde stille i timerne. Resultatet var mere glæde, energi og læring. “Vi skal uddanne hele mennesker, ikke bare børn, der kan sidde stille,” siger hun med et smil.- Det er tydeligt at mærke på Mathilde, at det virkelig er et emne hun brænder for, og som hun gerne vil være med til at styrke, hvis hun får endnu en periode i byrådet
Mistrivsel og inklusion: “Vi skal gentænke systemet”
Et af de områder, Mathilde er mest optaget af, er den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Hun peger på, at alt for mange børn i dag falder ud af fællesskaberne – og at alt for mange forældre står alene med tunge bekymringer. “Jeg møder mange forældre, der må gå fra arbejde, fordi deres barn ikke trives i skolen.” Det er ulykkeligt for familierne – og et tegn på, at vores system ikke favner bredt nok.” Hun mener, at folkeskolen i for høj grad er blevet indrettet til én type barn. I stedet skal man turde give plads til forskellighed. Nogle børn lærer bedst med hænderne, andre i ro og fordybelse. Derfor bør skolerne have frihed til at tilpasse undervisningen til deres egne elever – uden at skulle følge den samme opskrift som alle andre. “Vi skal ikke måle alle børn med samme lineal. Det handler ikke om at give op på inklusion, men om at gentænke, hvad inklusion egentlig betyder.”
Frihed til familierne
Som politiker – men også som nygift 27-årig med stærk interesse for familieliv – lægger Mathilde stor vægt på fleksibilitet. Hun ønsker, at forældrene i højere grad selv skal kunne tilrettelægge hverdagen, så det passer til deres liv og arbejde. Hun fremhæver flere konkrete forslag: lokal pasning tæt på hjemmet, mulighed for hjemmepasning med tilskud, længere åbningstider i institutioner, og ikke mindst søskendegaranti og frit skolevalg. “Jeg tror ikke, man løser integrationsproblemer ved at tvinge forældre til at vælge en skole, de ikke ønsker. “Tværtimod risikerer man, at flere vælger privatskoler – og så mister folkeskolen de ressourcer, den har brug for.” For Mathilde handler det om at give forældre frihed til at vælge – men samtidig sikre, at der findes gode, kommunale tilbud, som folk har lyst til at vælge til.
Dagpleje og de små institutioner – et overset område
Et andet fokuspunkt for Mathilde er 0–6-års området. Hun mener, at det længe har været overset, fordi politikken ofte har handlet om folkeskolen. “Mange børn kommer mistrivsel ramte ind i skolen, og derfor skal vi starte tidligere,” siger hun. Hun peger på, at dagplejeordningerne har været forsømt, og at mange slet ikke ved, hvordan man bliver dagplejer. Det er et område, hun gerne vil styrke med kampagner, oplysning og bedre arbejdsvilkår. Samtidig udtrykker hun bekymring for de stadig større børnehuse. De kan give økonomiske fordele, men det sker på bekostning af nærhed og relationer. “Små enheder giver stærkere fællesskaber”. “Når der er over 100 børn ét sted, forsvinder relationerne, og både børn, pædagoger og forældre mister overblikket.”
Flere kendte voksne – færre bag skrivebordet
Selvom Mathilde i dag arbejder i en helt anden branche, nemlig som kommunikationsmedarbejder hos Arla, taler hun med et glimt i øjet, når hun siger, at der er ansat alt for mange som hende selv – mennesker bag skriveborde. Hun mener, at der er brug for at vende prioriteringen, så flere midler går ud i institutionerne i stedet for til administration. “Vi skal kunne mærke pengene ude hos børnene – ikke i papirarbejdet.” Flere pædagoger, flere medhjælpere, flere kendte voksne. Det er det, der gør en forskel i børns hverdag,” siger hun. For Mathilde handler det i bund og grund om at skabe et system, hvor ressourcerne bruges dér, hvor de gør mest gavn – tæt på børnene og de mennesker, der arbejder med dem hver dag.
Byudvikling og kreativ brug af pladsen
Som beboer tæt på Godsbanen følger Mathilde byens udvikling tæt. Hun mener, at Aarhus står midt i et dilemma: byen vokser, men pladsen bliver mindre. Derfor skal man tænke mere kreativt, især når det gælder idrætsfaciliteter og børneområder. “Der mangler plads, men det betyder ikke, at vi skal stoppe med at bygge. “Vi skal bare tænke anderledes – idrætsbaner at tage, eller måske under jorden,” siger hun med henvisning til bl.a. Frederiksbjerg skole, hvor basketballbaner findes på tagflader. Hun ser positivt på projekter som Frederiksbjerg Skole, hvor arkitekturen inviterer både elever og naboer indenfor. “Det er sådan, man skaber et levende bymiljø,” siger hun.
Midtbyen skal også være for børn
Flere politikere i byrådet ønsker at skabe en mere levende by med flere legende og familievenlige pladser – også midt i Aarhus.
Mathilde deler ønsket, men hun tvivler blandt andet på, at en kæmpe legeplads på Bispetorv bliver til virkelighed lige foreløbigt. Til gengæld støtter hun idéen om at tænke på børne- og familielivet i de eksisterende byrum. “Vi skal skabe flere steder, hvor børn og voksne kan mødes naturligt. “Det kan være små grønne åndehuller, springvand eller siddeområder, der inviterer til leg,” siger hun. Hun peger blandt andet på området tæt på Aarhus Ø, hvor springvandet og aktivitetsområderne tiltrækker familier om sommeren. Den slags løsninger, mener hun, giver liv til byen og skaber tryghed og fællesskab på tværs af generationer.
Trafik og hverdagsliv i en by i bevægelse
Når snakken falder på trafik, er Mathilde både praktisk og realistisk. Hun er ikke imod grøn omstilling, men hun mener, at byen skal være for alle – også dem, der bor i oplandet og har brug for bil i hverdagen. “Det er blevet alt for dyrt at parkere i Aarhus. Hvis det koster 100 – 200 kroner at parkere inde i byen, så tager folk bare til andre områder end centrum eller andre byer. Vi risikerer at dræne midtbyen for liv,” siger hun. Hun savner en langtidsholdbar trafikplan for Aarhus, der ser 20 år frem. “Vi lapper løsninger hist og her, men vi mangler et samlet overblik,” tilføjer hun.
Jeg tror på tillid frem for kontrol
For Mathilde går den røde tråd gennem alt, hun siger: tillid frem for kontrol. Tillid til pædagoger, lærere, skoleledere – og til forældrene. Hun mener, at et samfund med mindre mistillid og detailstyring vil skabe både gladere medarbejdere og mere trygge børn. “Vi skal væk fra tanken om, at alt kan måles og vejes. Når man giver folk frihed og ansvar, vokser de. “Det gælder både de voksne, der arbejder med børnene – og børnene selv,” siger hun. Hun drømmer om et Aarhus, hvor styringen fra centralt hold bliver løsnet, og hvor beslutningerne træffes tættere på virkeligheden. Hvor læreren får lov at være lærer, og pædagogen får lov at bruge sin faglighed uden at skulle dokumentere hvert eneste skridt. For Mathilde handler tillid også om relationer. Om at skabe et samfund, hvor mennesker tør række ud, samarbejde og tage ansvar – i stedet for at gemme sig bag regler og systemer. “Når man får lov til at gøre tingene på sin egen måde, bliver man mere motiveret. “Det gælder både børn, lærere og os voksne,” afslutter hun. Hun smiler, mens hun siger det. Det er ikke blot politik – det er en grundlæggende tro på mennesker. Og måske er det netop den tro, der kan bringe politik lidt tættere på børnehøjde.
Fakta om Mathilde Hjort Bressum fra Venstre
27 år
Bor i Aarhus C med sin mand
Medlem af Børn og Unge-udvalget
Uddannet i statskundskab på Aarhus Universitet
Medlem af byrådet siden 2022
Du kan følge hendes politiske arbejde her:
Facebook: facebook.com/StemMathilde/
Instagram: instagram.com/mathildebressum/
Web: Mathilde Hjort Bressum
Vores redaktionelle principper
Vi har valgt at lave temaserien “Politik i børnehøjde”, fordi vi mener, det er vigtigt at have fokus på de bløde værdier – og samtidig vise, at der også er familiemennesker bag vores byrådspolitikere og kandidater.
Vi har bestræbt os på at tale med et bredt udvalg af personer fra forskellige partier. Rammerne for samtalerne har været, at deltagerne fortæller om sig selv som familier, hvordan de bruger byen, hvad de som politikere håber på, og hvilke visioner de har for Aarhus.
Temaserien afspejler ikke vores egne politiske holdninger. De synspunkter, der fremgår af artiklerne, står udelukkende for den enkelte deltagers regning.
Alle artikler er sendt til gennemlæsning og godkendelse hos deltagerne, så vi sikrer, at de faktuelle oplysninger er korrekte, og at deltagerne kan genkende sig selv i den endelige tekst.