Michael Christensen fra Liberal Alliance har meget på hjerte – og måske mere end nogensinde før. For midt i valgkampen står han på tærsklen til et helt nyt kapitel i livet. Om få dage bliver han nemlig far for første gang, og terminen falder præcis på valgdagen den 18. november.
Det var derfor en både spændt og reflekteret kommende far, jeg mødte – en mand, der ikke kun ser politik som tal og paragraffer, men som noget, der kommer til at forme hans egen hverdag. For når man snart selv skal aflevere sit barn i en institution og senere skole, får spørgsmålene om trivsel, ansvar og kvalitet pludselig en ny betydning.
”Folkeskolen i Aarhus skal igen være familiernes førstevalg,” siger Michael. ”Men det kræver, at vi tør udvikle den i en positiv retning – med mere frihed, mindre bureaukrati og en langt større respekt for dem, der står med børnene i hverdagen.”
En kommende far med klare holdninger
Når Liberal Alliances Michael Christensen taler om børn, trivsel og skole, gør han det med en særlig glød. Det er tydeligt, at emnet ikke kun er politisk, men personligt. Han taler om ansvar, respekt og relationer – og om en hverdag, hvor forældre og fagfolk får friheden til at finde deres egne løsninger.
Han drømmer om et Aarhus, hvor familier ikke bliver presset ind i én skabelon, men kan indrette deres liv, som det passer dem. Hvor folkeskolen igen bliver et sted, man vælger til – ikke fra. Og hvor tillid fylder mere end kontrol.
”Vi skal stole mere på de mennesker, der står tættest på børnene – forældre, lærere og pædagoger. Det er dér, de gode løsninger opstår,” siger han og tilføjer, at frihed for ham ikke handler om laissez-faire, men om ansvar. ”Når vi får lov at handle frit, tager vi også mere ansvar. Det gælder både i familierne og på skolerne.”
Frisættelse og tillid frem for kontrol
For Michael handler børnepolitikken først og fremmest om at slippe grebet og tro på menneskers ansvarsfølelse. Han ønsker, at forældre, pædagoger og skoleledere får friheden til at handle ud fra deres faglighed og erfaring, i stedet for at kæmpe sig gennem regler, skemaer og kontrolsystemer.
”Vi skal væk fra forestillingen om, at kommunen altid ved bedst. Når vi frisætter skolerne og giver familierne tillid, vokser både børn og voksne,” siger han.
Han peger på, at alt for mange beslutninger i dag træffes langt fra dem, der kender børnene og hverdagen. Tillid skal derfor være udgangspunktet for fremtidens børnepolitik – ikke systemstyring.
Både Michael og flere af hans politiske kollegaer deler ønsket om at frisætte skoler og dagtilbud, så lederne igen får tid til deres kerneopgave: at skabe de bedste rammer for børn, forældre og ansatte.Man fornemmer også, at det er en kommende far, der taler, når han beskriver sit fokus på de yngste børn. For det er i de første år, fundamentet lægges. “Hvis vi styrker kvaliteten og trivslen i 0–6-årsområdet, så følger effekten med hele vejen op gennem systemet,” siger han.
Som Michael formulerer det, er frihed ikke det samme som at give slip – det handler om at skabe ansvar tættere på børnene, hvor det faktisk gør en forskel.
Tidlig indsats er en investering – ikke en udgift
Som kommende far tænker Michael meget over, hvordan vi hjælper børn, der kæmper i hverdagen. For ham handler det om at se støtte som en investering, ikke en byrde. ”Hvis vi hjælper børnene tidligt, sparer vi både dem og samfundet for problemer senere. Det handler ikke om at hælde flere penge i systemet, men om at bruge dem klogt,” siger han. Han mener, at de fagprofessionelle alt for ofte bliver overhørt, og at der går for lang tid, før børn med særlige behov får hjælp. “Når en pædagog siger, at et barn mistrives, skal der handles – ikke ventes,” understreger han.
Undertegnede kan kun nikke genkendende til dette udsagn, for vi har selv stået i samme situation med vores søn – fanget i et system, der til tider kan virke tungt og langsomt i optrækket. Forløbet viste tydeligt, hvor stor forskel det kunne gøre, hvis bare kommunikationen mellem børnehave, skole og forvaltning fungerede mere smidigt, og hvis tilliden til de faglige vurderinger blev styrket. En tidligere indsats handler ikke kun om at spare penge eller ressourcer – det handler om at give barnet den bedst mulige start på livet. Og det er netop her, Michael mener, at Aarhus Kommune kan skabe en reel forandring: ved at handle tidligt, lytte til dem, der står med børnene, og turde bruge midlerne dér, hvor de faktisk gør en forskel. Det er både god økonomi og sund fornuft.
Folkeskolen skal igen være førstevalget
Michael ser folkeskolen som et af samfundets vigtigste fundamenter – men også som et område, der trænger til mere frihed, tillid og ledelsesmæssigt ansvar.
”Jeg ønsker, at folkeskolen igen bliver det naturlige førstevalg. Det kræver, at vi tør slippe skolerne fri. Ikke fordi alt skal være ens, men fordi børn og skoler er forskellige,” siger han.
Han fremhæver, at alt for mange lærere mister arbejdsglæden, når de drukner i kontrol og manglende opbakning. ”Skolerne skal drives af mennesker – ikke regneark,” som han formulerer det. Michael mener, at skolens vigtigste opgave i bund og grund er at danne de kommende borgere, og at man derfor skal passe på ikke kun at måle læring ud fra fag som dansk, engelsk og matematik.
”De grundlæggende fag er naturligvis vigtige,” siger han, ”men folkeskolen skal også lære børnene at begå sig som mennesker. Den skal give dem mod på livet, nysgerrighed og evnen til at indgå i fællesskaber.”
Som undertegnede selv bemærker under samtalen, handler skolegang i lige så høj grad om de menneskelige relationer som om det faglige – noget, Michael nikker anerkendende til. For i sidste ende, siger han, er det de voksne, børnene møder i skolen, der former deres lyst til at lære og tro på sig selv. Og netop derfor ønsker han en skole, hvor relationer, trivsel og ansvar går hånd i hånd med faglighed og frihed.
Mindre ensretning, mere valgfrihed
Når Michael Christensen taler om børnefamiliernes hverdag, kredser samtalen hurtigt om fleksibilitet og frihed. Han mener, at Aarhus Kommune skal blive bedre til at rumme de forskellige måder, familier lever på – både når det gælder pasning, åbningstider og tilbud som skolemad.
”Nogle forældre arbejder om aftenen, andre hjemme – og sådan er virkeligheden i dag. Det skal vores system kunne rumme,” siger han.
Han ønsker, at pengene skal følge barnet, så familierne får mulighed for at vælge det, der passer bedst – også hvis det betyder hjemmepasning i en periode. “Det vigtigste er, at børnene trives, ikke at alle gør det på samme måde,” som han formulerer det.Man fornemmer tydeligt, at Michael ikke er tilhænger af det ”kassesystem”, som ofte præger den kommunale tænkning. For ham handler det om at skabe reelle alternativer – ikke for alle, men for dem, der har behovet. Det kræver både prioritering af midler og forståelse for, at familier ikke er ens.
”Det skal være okay, at man som forælder har et anderledes behov. Det gælder også, når man en gang imellem har brug for at hente sit barn sent. Familielivet ser forskelligt ud fra hjem til hjem,” siger han, og man fornemmer, at det er et synspunkt, der bygger på både erfaring og kommende virkelighed.
Et opgør med mistillidskulturen
For Michael hænger det hele sammen: tillid, frihed og respekt for dem, der står midt i børnenes hverdag. Han mener, at systemet i dag bærer præg af mistillid – både til forældre og fagpersoner – og at den kultur skal ændres. ”Vi skal turde stole på, at mennesker gør deres bedste. Det gælder både forældre og lærere. For når vi giver tilliden tilbage, får vi også mere ansvarlighed igen,” siger han.
Med sin klare tro på frihed og ansvar peger han på en retning, hvor børnepolitikken i Aarhus handler mindre om kontrol – og mere om mennesker. Det er refleksioner, der kommer fra en mand, som både er politiker og snart bliver far.
Man fornemmer, at det for Michael ikke blot er politik, men et oprigtigt ønske om at skabe de bedste rammer for de børn og familier, der udgør byens puls.Samtalen med Michael Christensen blev både ærlig og givende – præget af et engagement, der rækker ud over partipolitikken. Som kommende far og borger i Aarhus ønsker han det bedste for byens børnefamilier, og det mærkes tydeligt, at han ser politikken som noget, der skal mærkes i hverdagen.
Hans budskab er klart: Vi skal give friheden tilbage – til skolerne, til forældrene og til dem, der hver dag løfter børnene. For når tilliden vokser, gør mennesker det også.
Fakta om Michael Christensen fra Liber Alalliance
38 år
Bor i Aarhus C
Har arbejdet over 20 år i restaurationsbranchen og nu med import af vin.
Venter barn for 1. gang.
Du kan følge hendes politiske arbejde her:
Facebook: facebook.com/MichaelchristensenLiberal
Instagram: instagram.com/liberalmcmc/
Web: Michael Christensen
Vores redaktionelle principper
Vi har valgt at lave temaserien “Politik i børnehøjde”, fordi vi mener, det er vigtigt at have fokus på de bløde værdier – og samtidig vise, at der også er familiemennesker bag vores byrådspolitikere og kandidater.
Vi har bestræbt os på at tale med et bredt udvalg af personer fra forskellige partier. Rammerne for samtalerne har været, at deltagerne fortæller om sig selv som familier, hvordan de bruger byen, hvad de som politikere håber på, og hvilke visioner de har for Aarhus.
Temaserien afspejler ikke vores egne politiske holdninger. De synspunkter, der fremgår af artiklerne, står udelukkende for den enkelte deltagers regning.
Alle artikler er sendt til gennemlæsning og godkendelse hos deltagerne, så vi sikrer, at de faktuelle oplysninger er korrekte, og at deltagerne kan genkende sig selv i den endelige tekst.