Hvorfor er Yoga egentlig godt? Hvad er Yoga? Og hvordan kan man bruge Yoga sammen med sine børn i hverdagen?
Heidi fra YogaNærvær giver her kort historien om yoga, hvorfor yoga kan være godt og beskriver, hvordan en yogatime foregår. Derudover er vi så heldige at kunne dele 4 yogatips, som I derhjemme kan starte med allerede idag.
Yogaens historie
Yoga er et 5000 år gammelt træningssystem for krop og sind. I yoga træner man det at være tilstede og det at mærke sig selv. Yoga er ikke en religion, men et unikt redskab til at lære sine ressourcer og kvaliteter at kende. Det er et system, der skaber balance i krop og sind. Du styrkes, beroliges og udvikles som et helt menneske, når du praktisere yoga. Du får en større selvindsigt, der skaber balance og harmoni.
I vores hastig voksende moderne samfund ligger vores fokus ofte i hovedet. Med yoga kommer vi ned i kroppen. Ned til sandheden. Den unikke kropsbevidsthed som yoga kan skabe gør, at man kan reagere på kroppens signaler, og derved bruge den forbyggende i forhold til fysiske og psykiske gener.
Hvorfor yoga til børn?
Yogaen har igennem tusinder af år været kendt for at gøre en forskel for de, der praktisere den. Den styrker, smidiggøre og skaber en tilfredshed i sindet. Tænk at børnekroppe kan få lov til at mærke det. Det er et unikt redskab, at få tillært allerede fra tidlig alder af.
Yoga til børn er selvfølgelig tilpasset, den alder de har. De lære at mærke deres krop og de lære at mærke deres behov. Det gør de ved den legende tilgang, der er her i YogaNærvær. Der eksperimenteres med kroppen, opmærksomheden, åndedrættet og forskellige følelsesmæssige udtryk. Alt sammen er med til at understøtte barnets udvikling i en positiv retning.
Effekten af børneyoga
- Støtter kropsbevidsthed og koordinering
- Skaber en smidighed og en afspændt krop
- Sansestimulering
- Forbedre koncentration og opmærksomhed
- Fremmer en bedre søvn
- Styrker selvværdet
- Forståelse for nærværets betydning
- Styrker og støtter den følelsesmæssige udvikling
- Kontakt med den indre ro via åndedrættet
YogaNærvær
Missionen hos YogaNærvær er at skabe et åndehul til børn, unge, voksne og familier. Det gøres med fokus på yoga, mindfulness, åndedræt og kreative aktiviteter. Når man kommer her i YogaNærvær, er det som at lande i en tidslomme af nærvær, ro og kærlighed. Det enkelte menneske lærer, at mestre det nutidige samfund med redskaber fra yogaen, mindfulness og åndedrættet, således at dets selvværd styrkes og gror.
YogaNærvær er et lille yogastudie med plads til 8 personer. Det giver mulighed for et unikt miljø af ro, nærvær og opmærksomhed til den enkelte.
I YogaNærvær er der ingen konkurrencementalitet og intet præstationspres. Til gengæld er der hjerterum og mulighed for at være dig selv i det fællesskab, der skabes på holdene.
Hvordan foregår en børneyoga time?
En typisk yogatime, starter ud med at vi finder en plads. Der er altid lagt et tæppe, en pude, en øjenpude og et hjerte frem til hver deltager på holdet. Så de føler sig mødt. Herefter sendes der en planche rundt med et lille udsnit af følelsesregistreret udformet som vejrudsigten. F.eks. Sol=varme/glæde Regn=dryp/ked af det Lyn=eksplosion/vrede Blæst=vind/forvirret osv. Børnene fortæller, hvad de hedder, hvor gamle de er og hvordan de har det lige nu eller hvis der har været noget i løbet af dagen, så fortæller de om det. Det er vigtigt, at der er plads til hver enkeltes historie. Vi øver at præsentere og bruge vores stemme foran andre i denne runde.
Så laver vi en øvelse med åndedrættet eller vejrtrækningen – som mange børn kalder det. Vi tager kontakt til vores ind- og udånding. Vi bruger måske en åndedrætsbold, en fjer, vat, kugler, sugerør eller bare vores hånd placeret på maven. Så mærker vi helt tæt på, hvordan vores maven bevæger sig op og ned i takt med vores vejrtrækning. At lære børn åndedrættets magi er en gave for livet. At trække vejret ordentligt kan være med til at berolige nervesystemet eller øge energiniveauet. Lære barnet at trække vejret ordentligt, kan det være med til at skabe en indre ro. Nogle gange starter vi med en fokuseringsøvelse, hvor vi har opmærksomheden kun på en ting – det er en øvelse, der for mange børn kan være svær i starten. Over tid ses effekten og børnene mærker den også selv i kroppen og hovedet.
Herefter står den på opvarmning. Det kan være lege, dans eller en flowserie som ”Solhilsenen”.
Her er udgangspunktet, at få varmet kroppen op, lære hinanden at kende gennem sjov og løssluppenhed.
Efter opvarmning går vi til yogastillingerne. Det kan være helt almindelige klassiske yogastillinger efter yogakort for børn vi vælger ud, det kan være parstillinger, det kan være gruppestillinger eller det kan være børnene selv vælger nogle stillinger og underviser på skift vi andre.
Det er med til at styrke børnenes mod, at de tør fortælle og vise stillinger foran andre.
Vi griner, øver vores balance og har fokus på, at man altid må sige nej tak til denne opgave. For i YogaNærvær er det vigtigt, at følge det man mærker. På den måde lærer barnet, at lytte til sig selv og udtrykt dets behov. Det er vigtigt at tilegne sig redskaber til at kunne sætte sine grænser – det er en sidegevinst der kan arbejdes med i børneyoga.
Under rammen yoga, kan der puttes forskellige elementer ind. F.eks. snakker vi styrker og følelser imens vi laver bestemte stillinger, således børnene får en større bevidsthed både psykisk og fysisk.
Når vi har lavet yoga i ca. 20-25 min. Bliver det tid til afslapning. Afslapning er tidspunktet, hvor alle sanseindtrykkene fra åndedrætsøvelserne og yogaøvelserne skal integreres. Det kan være afslapning, hvor de guides ind i en kropsscaning eller en børnemeditation. Andre gange laver vi massage med pensler, bolde og hænderne 1:1. Så skiftes de til at udføre en massagehistorie på hinanden. Andre gange igen laver vi noget kreativt, der understøtter det vi har haft på programmet den pågældende dag. Børnene elsker denne stund, hvor de kan ligge og modtage omsorg fra en anden. Eller de skaber deres helt eget unikke produkt, de kan få med hjem. En produkt, der kan minde dem om læringen de har taget med sig fra yogastunden.
Afslutningsvis synger vi en ”solskinssang” med budskabet om, at den evige sol og kærligheden altid støtter os.
Familieyoga
YogaNærvær tilbyder også familieyoga. Det er en time, hvor forældre eller en anden voksen kommer og laver yoga med sit barn. I denne time er der fokus på nærværet mellem den voksne og barnet. Der tit fart på i en families hverdag, men i det sekund, hvor de træder ind på måtten bliver, der ro og nærvær til at være sammen. Der er plads til fire familier (1 barn + 1 voksen) så der er virkelig skabt rammen for en kærlig og nærværende stund. Indholdet er det samme som i en børneyogatime, men til familieyoga handler det om, at være sammen. Børnene elsker denne mulighed og det er rørende at se den tæthed, der skabes imellem voksen og barn, når de kommer til afslapningen.
Derfor har tilbyder YogaNærvær også et nyt forløb for børn og forældre, der hedder ”Kærlighedsmagi og hjertelys”. Det er et forløb over fire gange, hvor der tages udgangspunkt i bogen ”Børnemeditationer – I mit hjerte” af Gitte Winter Graugaard.
Der dykkes ned i en enkelt meditation, hver gang. Den læses højt imens børn og forældre ligger tæt sammen og lytter. Herefter snakkes om meditationen i børnehøjde. Når der har været deling med vores forståelse og budskab, skal der hver gang laves en kreativ aktivitet, der har forbindelse til meditationen. Produktet kommer med hjem og kan være en fælles påmindelse til familien om, at have fokus på nærvær og det fælles kærlighedssprog, der kan vokse ud af bogen. Det kan give en endnu større samhørighed i familien. Der sluttes hver gang med afslapning, da den er fuldstændig magisk for børn og voksne. Et åndehul for krop og sind i tæt kontakt med de mest betydningsfulde personer i vores liv. Det er her der mærkes kærlighedsmagi og hjertelys.
Hvilke børn er yoga godt for?
Yoga er for alle børn, der har lyst. Yoga er konkurrencefri og præstationsneutral her i YogaNærvær. Til børneyoga/familieyoga kan man ikke gøre noget forkert – det er en vigtigt budskab at få med.
Jeg har en baggrund som pædagog – både inden for normal og mange års erfaring inden for specialområdet. Så der er hjerterum og plads til alle her i YogaNærvær.
Ligeledes har jeg også 1:1 timer for børn, der kan have brug for yogaen, men ikke har ressourcer til at gå på et hold.
Ideer til yoga i familien
Åndedrætsøvelse
Den dybe vejrtrækning:
Den dybe vejrtrækning lærer jer, at udnytte jeres fulde lungekapacitet. Det ilter dit blod og det giver optimale vilkår for jeres organer.
Øvelsen kan bruges når i trænger til en pause, ro eller grounding. Efter i har været kede af det eller inden i skal noget, som kræver lidt fokusering eller mod.
Sæt jer i en skrædderstilling på gulvet og sid med rank ryg. Således jeres vejrtrækning kan flyde frit.
Træk nu vejret dybt ind gennem næsen. Fyld maven med luft, herefter nederste del af lungerne og til sidst den øverste del af lungerne indtil brystet og kravebenet løfter sig. Husk at hold skulderne ned, så der ikke spændes i kroppen. Når lungerne er fyldt med luft, ånder du langsomt ud gennem munden. I tømmer først den øverste del af lungerne, den nederste del af lungerne og til sidst maven. Gør dette fem gange og mærk hvilken effekt den har i jeres krop.
I kan evt. tage en fjer og hold den op foran jeres udånding og se den bevæge sig. Jo langsommere du udånder jo mere ro kommer der i nervesystemet.
Yogastilling
Bjerget
Denne øvelse giver en god kropsholdning og et fokuseret sind.
Visualiseret er bjerget, stort, solidt og urokkeligt. Man kan skubbe til et bjerg, men det flytter sig ikke. Denne stilling er den grundlæggende stående stilling i yoga, som viser, hvordan vi skal stå fast på vores to fødder.
Stil dig på gulvet med fødderne samlet. Spænd dine muskler i benene, så de bliver faste som en klippe. Træk dit bækken inde under dig og løft brystet op. Fornem din rygsøjle er lang i en vandret linje op til issen. Slap af i skulderne og lad dine arme hænge langs siden. Din krop står nu i en linje fra fodsåler til isse. Stå stille her og solidt som et bjerg, forestil dig at den stærkeste blæst ikke kan rokke dig ud af stillingen og mærk den ro, der breder sig i din krop.
Barnet
Denne stilling beroliger sindet og løsner alle spændinger i ryggen. Det er en stilling som ofte bruges i forbindelse med afslapning eller hvis du skal have ro på din sindstilstand.
Knæl på gulvet eller et underlag. Bøj din krop forover, hvil panden mod gulvet og lad armene hænge ned langs kroppen.
Brug din dybe vejrtræning og slap helt af. Stillingen kan bruges i den tid du finder rart. Kom langsomt ud af den igen.
Afslapningsøvelse
Giv hinanden penselsmassage. Pensler kan købes i de fleste butikker. Det kan være i ansigtet eller på kroppen. Gør det behageligt, med roligt musik og et tæppe. Sørg for at have den fulde opmærksomhed på pensels strøgene. Det giver et fuldstændigt nærvær imellem jer.
Find forskellige massagehistorier på www.hoppeline.dk. Brug dem, hvis i skal lave noget afslappende eller gør det i forbindelse med putning.
YogaNærvær tilbyder
- Børneyoga hold for de 6-12 år
- Familieyoga for de 1,5-3 årige og 4-10 årige
- Mor/datter yoga 9-12 år
- Drengeyoga 10-13 årige
- ”Kærlighedsmagi og hjertelys – forløb for forældre/barn”
- ”Et åndehul for kvinder” forløb for voksne
- ”Lær at trække vejret – for stressramte”
- YogaCamps i ferier med samarbejdspartner Mindful Liv ved Stine Rosborg
Aktuelle hold kan ses på www.heidibehrmann.dk
Vil du vide mere?
YogaNærvær
St. Blichers Vej 69
8210 Aarhus V
Mail: heidi@behrmann.dk
Tlf: 61701368