Aros vinterferie
Jeppe Hein "Distance" Foto: Lise Balsby ARoS Aarhus Kunstmuseum

Kunst for hele familien i uge 7

Kalender har talt, den står på vinterferie på ARoS og her er der godt gang i familievenlige udstillinger, hvor du blandt andet har mulighed for selv at udfolde dine kunstneriske evner.

Tossede kuglerier

Den nye udstilling Move byder på en 400 meter lang kuglebane, som snor sig gennem ARoS. Følg med fra gulv til loft og gennem vægge, når kuglen bevæger sig gennem banen. Bagefter kan I selv udfolde jeres kuglebane teknikker, da I har mulighed for at bygge jeres helt egen kuglebane.

aros move
Jeppe Hein “Distance”
Foto: Lise Balsby ARoS Aarhus Kunstmuseum

Ta’ med på Familietur

I vinterferien stilles der skarpt på de runde former. Her kan I tage med på tur kl. 10.30 med start fra garderoben og begive jer rundt i kunstens cirkler, kugler og appelsiner…

På jagten efter kunstværkerne

Ved billetsalget kan I snuppe en kunstjagt med til børnene, så bliver turen rundt blandt kunsten en my sjovere. Kunstjagten er fyldt med spørgsmål, hvor børnelogikken bare er klogest. Vi forældre kan godt stoppe Dansktimerne i lommen, for børnene ved altså bare bedst i dette tilfælde. Så prøv under ingen omstændigheder at begive dig på denne kunstjagt uden kyndig hjælp fra et barn. Alle børn som løser kunstjagten, kan se frem til en lille præmie fra caféen på niveau 4.

Actionpainting, find din indre kreative djævel frem

Vinterferie på ARoS byder også på actionpaiting i studio 1 på niveau 3, hvor I slå jer løs og lave vilde eksperimenter som Julian Schnabel, der netop er udstillingsaktuel på ARoS. Hvem ved, måske er dit barn den nye Julian Schnabel og kan som i “De urørlige” tjene umådelige store summer lommepenge, på det færdige resultat, måske…

Sanseinstallation for de mindste

For de 0-6 årige står den på Limfjordsteatrets fantastiske sanseinstallation “En Svales Fortælling”, som tager afsæt i H.C. Andersens eventyr om Tommelise. Her inviteres børn, deres forældre, bedster eller anden børnepasser på besøg hos svalen i studio 2 på niveau 3. Her kan opleves en sanselig fortælling, som appellere til fantasien.

En svales fortælling
Limfjordsteatret. “En svales fortælling”
Foto: Lars Horn / Baghuset

Brug for andre idéer til Vinterferien? Så læs vores Vinterferie guide her.