Efterårsferie i aarhus 2018
Efterårsferie i aarhus 2018 Foto: Pixabay

Mangler I inspiration til efterårsferien? Vi har fundet en masse spændende arrangementer frem til jer fra hele Østjylland.

Sørøversejlads i Silkeborg

efterårsferie 2018
Foto: www.hjejlen.dk

Tag med sørøvernepigerne på Skattejagt på Silkeborgsøerne, hvor der er kurs mod Slåensø. Det tager ca. 3 timer, så snup meget gerne en madpakke med. Der er afgang med M/S Mågen d. 17. og 18. oktober.

Praktisk
Dato: D. 17. oktober kl. 10-13 og kl. 13.30-16.30 – D. 18. oktober kl. 10-13
Pris: Voksne 195 kr. og børn 145 kr.
Hvor: Sejsvej 2, 8600 Silkeborg

Friheden i efterårsferien

Halloween i Tivoli Friheden er efterhånden blevet en tradition, hvor (u)hygge og imponerende dekorationer sætter rammerne for en fantastisk efterårs- og halloweenstemning.

I år kan I se familieforestillingen Nattens Tivoli, som fortæller hvad der sker i Friheden om natten?

Efterårsferie i Aarhus
Foto: Nattens Tivoli

Den Gamle By

I efterårsferien bygges der med LEGO i Den Gamle By. Foreningen Byggepladen har opført Den Gamle By i LEGO med ca. 500.000 klodser. Du kan også selv gå byg-amok i stueetagen, hvor der er LEGO Classic, Duplo og Minecraft LEGO. I kan også deltage i den daglige konkurrence, hvor man skal “finde-noget” i LEGO-byen.

Praktisk
Dato: 13. – 21. oktober kl. 10-17.
Hvor: Bendtsens Pakhus
Pris: Entre til Den Gamle By, 135 kr. pr. voksen. Børn gratis entre.

Sjov hos Arnold Busck

I efterårsferien kan I se frem til familiehygge hos Arnold Busck næsten hele ugen. Den står blandt andet på skattejagt med lille bange egern hele dagen mandag og Jumbo Kaste Gris hele dagen tirsdag.

Om onsdagen kan I lave jeres eget Kryds og Bolle spil fra kl. 11-12.

Torsdag kan I opleve Fantasines fantastiske løs-konflikterne-med-leg-univers, hvor Malene Borum Pedersen giver et lynoplæg og tips til forældre. Imens kan børnene farvelægge de flotte tegninger fra bogen Freddy og Fantasine på Nullermandssafari.

Lørdag kan I være med til at lave skovens dyr af toiletpapirsruller fra kl. 11-12.

Praktisk
Pris: Alle arrangementer er gratis at deltage I.
Hvor: Ryesgade 3, 8000 Aarhus C

Steno Museet

I efterårsferien går jagten på farverne ind. Det sker gennem forskellige workshops, hvor I fx. kan lave en RegnbueFilm, opleve farverne på nattehimlen, komme på sporet af lyset, tage en regnbueselfie eller eksperimenter med farver i FarveLab.

Praktisk
Dato: 13. – 21. oktober kl. 10-16.
Pris: Voksne 30 kr. børn gratis
Hvor: C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C

Naturhistorisk Museum

Det er altid et hit med en tur til Naturhistorisk museum i ferierne. Der er nemlig altid gang i nogle hyggelige aktiviteter, hvor I ofte har mulighed for at møde levende og ikke udstoppede dyr.

Praktisk
Dato: 13. – 21. oktober kl. 9-17.
Pris: Voksne 90 kr. børn Gratis
Hvor: Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C

Botanisk have & Væksthusene

Væksthusene
Foto: Science Museerne

Skulle det danske efterår vise sig for sin traditionelle side med regnvejr, er en tur i Væksthusene bestemt et besøg værd. Her får i sommervarmen at føle, når I kan begive jer rundt i sydamerika, afrika og ikke mindst se de mange flotte sommerfugle.

Botanisk have er altså også skøn især, hvis I lige vil have nogle lækre billeder af børnene. I finder nemlig nogle skønne naturomgivelser, som bestemt gør sig godt på billeder. Derudover er der nogle lækre træer, som altså indbyder til at man udforsker toppen.

Kartoffelferie på Kvindemuseet

efterårsferie
Foto: Kvindemuseet

Kvindemuseet er der dømt hygge med kartofler, hvor I kan lave farverige madpakkeposer med kartoffeltryk, kreative kartoffeldyr, dyste i kartoffelsækkeløb og gå på skattejagt i udstillingen pigernes og drengenes historie.

Værkstedet, hvor I kan lave kartoffeldyr og kartoffeltryk er åben kl. 10.30-15.00. I kan gå på skattejagt under hele åbningstiden samt give den gas i kartoffelsækkeløbet.

Praktisk
Dato 15.-19. oktober, kl. 10.00-17.00
Pris: Entré til Kvindemuseet 65 kr. børn er gratis. Dog koster det 30 kr. at deltage i værkstedet.
Hvor: Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C

Dino-dage i Storcenter Nord

Det er ikke kun i efterårsferien der er dømt Dino-dage i Storcenter nord. I kan faktisk se dinoer fra d. 3.-28. oktober og som altid byder det på en udstilling af 10 livagtige dinosaurer ved den store hovedindgang. Hele perioden er der aktivitetshæfter, hvor I kan læse spændende beskrivelser af dinosaurerne og med sjove dino-opgaver.

I selve efterårsferien fra d. 12.-21. oktober kl. 11-16, kan I komme på skattejagt, hvor I skal finde de skjulte fossiler, som ligger skjult rundt omkring i Storcenter Nord. Men I skal skynde jer inden den onde Forsker Fæsel får fat i fossilerne. Heldigvis får I hjælp af Forsker Fingernem, som også uddeler mini-forsker-badge til de modige hjælpere.

Praktisk
Dato 12.-21. oktober kl. 11-16
Hvor: Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N

Ole Rømer observatoriet

I efterårsferien er der hele 2 forevisninger hver aften. Den første er kl. 18.00 og den næste kl. 20.00, hver forevisning tager ca. 2 timer. Det er helt sikkert en oplevelse for hele familien, hvor I har god mulighed for at snakke videre når de efterfølgende dage. Skulle I mangle lidt julestemning, kan I jo snuppe nogle afsnit af Julestjerner, hvor nisserne netop bor i et observatorium. Måske får I øje på nissernes planet?

Praktisk
Dato 13.-21. oktober kl. 18.00 og kl. 20.00
Pris: 25 kr. pr. person
Hvor: Observatorievejen 1, 8000 Aarhus C

MotorikMagi i DGI Huset

Mød Popsi og Guitar-Krelle når den står på MotorikMagi med Børneulykkesfonden, bObles og Vores børn. Børnene udfordres med hverdagens gøremål, hvor hele kroppen sættes igang med rytmiske bevægelsessang. Bliv inspireret og gør hverdagens gøremål lidt sjovere derhjemme, hvor leg, sjov og bevægelse inddrages.

Primært for børn i alderen 1-6 år, men alle er velkomne.
Dato: 20. og 21. oktober, kl. 08.15-10.10, 10.30-12.25 eller 13.30-15.25.

“Efterårsjagt” på Jydsk Væddeløbsbane

Det er faktisk rigtig hyggeligt på Jydsk Væddeløbsbane, hvor I finder en hyggelig legeplads, cafeteria, god stemning og selvfølgelig nogle lækre heste. I efterårsferien står den på travløb.

Praktisk
Dato 19. oktober kl. 15.45-20.00

På kulturscenen

Mis med de blå øjne

I musikhuset kan I følge kattens søgen efter landet med de mange mus, men vejen dertil er ikke altid ligetil. Finder Mis mon derhen? Forestillingen inddrage rytme, sang og dans, hvor publikum inddrages på legende vis.

Praktisk
Spilletid: 16.-20. oktober. Hverdage kl. 10.00 og 15.00. Lørdag kl. 11.00 og 15.00
Aldersgruppe: 3-8 år
Pris: Gratis, men begrænset pladser
Varighed: 3 minutter
Hvor: Musikhuset Aarhus, Foyer Syd

Pigen, der kunne flyve

På Teater Refleksion kan I opleve en dukkeforestilling, som uden ord fortæller historien om en lille pige, der elsker at lege, hoppe, springe og bruge sin fantasi og store opfindsomhed. En fantasi og opfindsom, der især opstår da pigen bliver syg og må ligge i en seng, hvor alt er hvidt og lugter af sprit.

‘Pigen, der kunne flyve’ er en fortælling om at se det fine i livet på trods af dets udfordringer. Om at lade sig rive med og om at finde på.

Praktisk
Spilletider: 13.-18. oktober. Lør. – søn. kl. 14.00 og 15.30. Tir. – tor. kl. 10.00 og 14.00.
Aldersgruppe: 3-8 år
Pris: 60 kr. pr. person
Varighed: 30 minutter
Hvor: Frederiksgade 72b, 1. 8000 Aarhus C

HVIS

efterårsferie
Foto: Teaterblik

En forestilling for børn i alderen 0-6 år, hvor balance, muligheder og konsekvens er omdrejningspunktet. Der kommer gang i vægte, kugler, brædder, elastikker, snor og pinde.

Praktisk
Spilletider: 14. og 15. oktober kl. 09.30-10.30 og kl. 11.00-12.00
Aldersgruppe: 0-6 år.
Pris: 60 kr.
Hvor: Aarhus Teater. Teatergaden, 8000 Aarhus C

Tommelise

efterårsferie
Foto: Fyren og Flammen

Vær med når verdens mindste pige rejser ud i verden for at finde sig selv. Tommelise kommer til live på hånden af en performer, som føre Tommelise ud på hendes rejse, hvor hun møder skrubtudsen, markmusen, muldvarpen, svalen og andre dyr.

Praktisk
Dato 19. og 20. oktober kl. 10.00-11.00 og kl. 11.30-12.30
Aldersgruppe: 3 år og opefter.
Pris: 60 kr.
Hvor: Aarhus Teater. Teatergaden, 8000 Aarhus C

Efterårsferie på Bibliotekerne

Dokk1

Udover at have nogle af byens måske fedeste legepladser, udsigt og indendørs rammer for børnefamilierne, er det også et bibliotek med en masse arrangementer for alle aarhusianere. Heldigvis holder Dokk1 ikke efterårsferie I kan nemlig tage på Bamsesafari og udforske Nomerne i Børnelab.

Praktisk
Lav Nom-masker d. 16. og 17. oktober kl. 12, 13 og 14.
Bamsesafari d. 15. – 21. oktober kl. 10.00-15.00
Hvor: Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

Risskov bibliotek

Risskov bibliotek
Foto: Børnenes Aarhus – Michael Frederiksen

Et hyggeligt bibliotek, som i efterårsferien byder på Perlepladeworkshop og kunstudstilling med kunstværker lavet af affald, fra vores helt egen affaldsindsamling d. 07. oktober.

Praktisk
Dato 17., 18. og 19. oktober kl. 10.00-12.00
Hvor: Fortebakken 1, 8200 Aarhus N

Tranbjerg bibliotek

Hør historien om Musen der ikke ville spises fortalt af Marine Siem, hvor børnene involveres i fortællingen.
“Der var engang en mus, der boede langt ude på landet. Den skulle hele tiden passe på ikke at blive fanget af katten, som gerne ville spise den. En dag havde katten bedt sin killing om at holde øje med musen. Heldigvis vidste kattekillingen slet ikke, hvordan en mus så ud.”
Praktisk
Dato 15. oktober kl. 10.00-10.45
Aldersgruppe: 1 1/2 til 3 år
Hvor: Kirketorvet 6B, st. 6, 8310 Tranbjerg
Husk Tilmelding!

Gellerup bibliotek

På Gellerup bibliotek kan I også gå perle-amok ved et perlepladeværksted. Du kan fx. lave øreringe, nøgleringe eller noget helt andet. Der skal også laves væsener og kunst af toiletruller, kun fantasien sætter grænser.

Praktisk
Perlepladeværksted: Dato 15. oktober kl. 11.00-13.00
Toiletrullekunst: Dato 17. oktober kl. 14.00-16.00
Hvor: Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand

Åby Bibliotek

børnebøger
Foto: Børnenes Aarhus – Michael Frederiksen

Der er gang i den på Åby Bibliotek i efterårsferien, hvor i blandt andet kan se et lærerigt og spændende fysikshow og komme i Halloween stemning, når der skal laves halloweenpynt og kåres bedst udklædning. I kan også give den gas på “dansegulvet” når Teaterhuset Filuren står bag Dans og leg for børn i alderen 6-12 år og forældre.

Praktisk
Fysikshow: Dato 17. oktober kl. 11.00-12.00
Halloween (u)hygge: Dato 19. oktober kl. 14.00-15.30
Dans og leg: D. 20. oktober kl. 10.00-12.00. HUSK Tilmelding!
Hvor: Ludvig Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj

Viby bibliotek

Foto: Børnenes Aarhus – Michael Frederiksen

Hver tirsdag er der tirsdagsfilm for de småViby Bibliotek. Har I endnu ikke haft mulighed for at deltage har I endelig chancen. Der vises en lille film af en varighed på ca. 30. min.

Praktisk
Dato 16. oktober kl. 09.30-10.00
Aldersgruppe: 3-5 år
Hvor: Skanderborgvej 170, 8260 Viby J
HUSK Tilmelding!