I anledning af kommunalvalget 2025 har jeg sat Jakob Søgaard Clausen stævne på rådhuset. Jeg havde glædet mig til at møde ham – netop fordi vi ikke altid deler de samme politiske synspunkter. Og det gør jo kun samtalen mere spændende.
Mødet kom faktisk i stand lidt ved et tilfælde. Jeg havde skrevet en kommentar til en artikel, der var delt i et Facebook-opslag, hvor Jakob fik ros fra flere af sine politiske kollegaer på tværs af partier. Jeg skrev, at jeg måske ikke var enig i alt, hvad han mente politisk, men at jeg opfattede ham som en behagelig og sympatisk mand. Den kommentar tog Jakob til sig – og inviterede mig på en kop kaffe.
Herfra voksede en snak, der ikke kun handlede om politik, men i høj grad om mennesket bag politikeren – og om det at være far i en by som Aarhus.
Fra politik til far
Når man møder Jakob Søgaard Clausen, er det ikke kun politikeren, der træder frem. Det er også den unge far, der stadig har hænderne fulde derhjemme. Hans søn, August, er to år og går i vuggestue i Lystrup, hvor familien bor. Og det, fortæller Jakob, har ændret hans blik på Aarhus.
“Man ser byen på en helt ny måde, når man får børn. “Pludselig begynder man at lægge mærke til legepladserne, daginstitutionerne og alle de små steder, hvor man kan skabe oplevelser sammen,” siger han.
Selv tog Jakob et halvt års barsel, hvor han delte tiden ligeligt med sin hustru. Det beskriver han som den bedste periode i sit liv. “Jeg oplevede virkelig, hvor hurtigt sådan en lille størrelse udvikler sig. “Det var fantastisk at være tæt på – det kan ikke gøres op i politik,” smiler han.
Selvom han stadig havde sine byråds opgaver om aftenen, gav barslen ham både ro og nye perspektiver. For hvad vil det egentlig sige at være en børnefamilie i Aarhus i dag? Og hvad kan byen gøre for at gøre hverdagen lidt lettere og mere spændende for de mindste?
Legepladser og byrum
Et af de steder, hvor Jakob virkelig har fået øjnene op, er legepladserne. Han ser dem som mere end bare gynger og rutsjebaner. For børn er de små eventyrland. For forældre er de frirum. Og for byen er det mødesteder, der kan skabe liv og tryghed.
“Aarhus har mange gode legepladser, men der er potentiale til meget mere,” fortæller han. Han nævner sin egen tur til Wien med det tekniske udvalg. Her blev han slået af, hvor gennemført byens legepladser var tænkt ind i selv de mindste grønne områder. “Det gjorde en forskel.” “Man kunne mærke, at børnefamilierne altid var tænkt ind, og det gav liv til hele kvarterer.”
Han mener, at Aarhus kan lære af den tilgang. Flere legepladser, men også legepladser, der er anderledes og kreative. “Hvorfor ikke bruge byens egne vartegn som inspiration?” Tænk hvis man kunne klatre op i et mini-Rådhustårn eller udforske en lille kopi af Domkirken. Det ville både være sjovt for børnene – og en turistmagnet.”
Samtidig peger han på, at legepladser kan hjælpe børn væk fra skærmene. “Jeg tror på balance.” Der er også læring i YouTube og tablets, men gode udearealer gør det nemmere for børn at vælge noget andet. Det kommer naturligt, når legepladsen ligger lige rundt om hjørnet.”
I den seneste anlægsaftale er der sat penge af til nye legepladser og renovering af de gamle, og Jakob håber, det bare er begyndelsen. For ham er legepladser ikke små luksusprojekter, men en del af fundamentet for en børnevenlig by.
Kultur i børnehøjde
Når man taler børneliv i Aarhus, kommer man hurtigt ind i kulturen. Biblioteker, museer, teatre – det er alt sammen noget, mange forældre gerne vil give deres børn en smag for. Men er det egentlig børnevenligt nok?
Jeg spørger Jakob, hvordan han oplever kulturtilbuddene set fra en børnefamilies perspektiv. Han nikker eftertænksomt.
“Man kan sagtens tage børn med på Moesgaard eller Aros, og Den Gamle By har også mange børnerettede aktiviteter. Men jeg synes, der mangler et sted, hvor man kan sige: ‘Her tager vi hen en hel dag som børnefamilie’. ” Noget der er skræddersyet til børnene,” siger han.
Jeg nævner, at jeg selv for nylig tog min datter med i Børneteatret Filuren, hvor vi havde en rigtig god oplevelse. Jakob smiler og anerkender, at der findes fine muligheder, men de er ikke altid top of mind for familierne.
“Det kunne man godt arbejde med at synliggøre mere”. Teater og kultur er ikke det første, man tænker på, når man står og mangler en aktivitet en søndag formiddag med børnene. Og det er synd – for det kan faktisk noget særligt,” siger han.Han peger samtidig på, at Aarhus mangler de helt store attraktioner, som andre byer har. København og Aalborg har zoologiske haver, Randers har Regnskoven, og Kattegatcentret i Grenaa. Aarhus har Dyrehaven – men intet, der matcher i størrelse eller oplevelses kraft.
“Det er lidt tankevækkende, at landets næststørste by ikke har sådan et sted,” siger Jakob.
Byudvikling og familieliv
En af de ting, der optager Jakob mest, er, at mange børnefamilier vælger at flytte væk fra Aarhus, når de skal etablere sig i hus.
“Da min søn blev født for to år siden, kunne vi se, at antallet af nyfødte i Aarhus var på et historisk lavpunkt. ” Det er simpelthen fordi, familierne flytter ud,” siger han.
Grunden er ikke kun økonomi, men også oplevelsen af, at nabokommunerne tilbyder mere til børnefamilierne – både i form af grunde, natur og faciliteter. “Skanderborg, Odder, Silkeborg og Syddjurs har været rigtig gode til at udbyde byggegrunde. “Det kan vi ikke matche i Aarhus lige nu, og det er et problem,” forklarer Jakob.
Jeg bemærker, at Aarhus på nogle punkter virker meget “finkulturel” – med Aros og Musikhuset som stoltheder – men uden de store, brede tilbud for børn. Jakob er enig.
“Det er helt rigtigt. Vi har et stærkt kulturliv, men vi mangler oplevelser, som børn og børnefamilier føler er skabt direkte til dem. “Hvis vi vil fastholde flere familier i Aarhus, skal vi tænke det ind i byudviklingen.”
For Jakob handler det i bund og grund om balance: At byen både skal være et attraktivt sted at studere og arbejde – men også et sted, hvor familier med små børn føler sig hjemme.
Prestigeprojekter kontra børnevenlige investeringer
Samtalen glider naturligt over på de store prestigeprojekter i Aarhus – ikke mindst det kommende stadionbyggeri. Jakob lægger ikke skjul på, at han er kritisk over for, hvor meget det kommer til at koste byen.
“Det er jo skandaløst, at et projekt, der blev præsenteret som privatfinansieret, nu ender med at koste kommunen omkring en halv milliard kroner. De penge kunne have gjort en kæmpe forskel andre steder – for eksempel til legepladser, cykelstier og grønne områder,” siger han.
Han peger på, at et stadion kun bruges af en relativt lille del af byens borgere. “Der kommer flere mennesker på vores biblioteker og genbrugsstationer hvert år, end der vil komme på stadion. Alligevel fylder det stadionprojekt enormt meget – både i medierne og i den politiske dagsorden,” siger han.Vi taler om alternativer, og jeg foreslår, at pengene i stedet kunne bruges på et stort vandland eller en Lalandia-lignende oplevelsespark, der ville gavne mange børnefamilier. Jakob nikker genkendende.
“Jeg tror virkelig, at Aarhus har potentiale til den slags”. “Vi burde kunne tiltrække investeringer i noget, der taler mere til familierne og til børnene – i stedet for at satse så ensidigt på fodbolden.”
Håb for fremtiden
Når Jakob skal pege på det mest positive, der er sket i hans valgperiode, er han ikke i tvivl: den nye anlægsaftale, hvor der er sat millioner af til at forbedre og etablere legepladser i Aarhus.
“Det er noget, børnefamilierne direkte vil kunne mærke i hverdagen, det er netop sådan noget, jeg gerne vil prioritere mere af,” siger han.
Men han indrømmer også, at børneområdet ikke har haft tilstrækkeligt politisk fokus. Store sager som stadionbyggeriet og havneudvidelsen har fyldt dagsordenen. “Det betyder, at vi ikke har fået talt nok om børnefamiliernes hverdag – hverken dagtilbud, skoler eller fritidslivet. Det skal vi have rettet op på,” siger han.For Jakob handler det i sidste ende om, at Aarhus ikke bare skal være en god studieby eller en kulturby for voksne. Den skal være en by, hvor børn og familier føler sig hjemme.
“Hvis vi vil holde på børnefamilierne, skal vi skabe rammer, der gør det attraktivt at blive. Det handler om legepladser, kulturtilbud, boligmuligheder – ja, hele pakken. For børnefamilierne er med til at give byen liv.”
Fakta om Jakob Søgaard Clausen fra Danmarks demokraterne
Alder: 32 år (født i 1993)
Bor i: Lystrup med sin familie
Familie: Gift og far til sønnen August på 2 år
Uddannelse: Kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet
Job: Konsulent i Aarhus Kommune (Sundhed & Omsorg)
Politik: Byrådsmedlem i Aarhus siden 2022, i dag for Danmarksdemokraterne
Udvalg: Sidder i Kulturudvalget og Teknisk Udvalg
Hjertesager: Bedre legepladser, flere børnevenlige tilbud og en by, hvor børnefamilier har lyst til at blive
Du kan følge hans politiske arbejde her:
Facebook: facebook.com/soegaardclausen/
Instagram: instagram.com/jakobsclausen/
Web: Jakob Søgaard Clausen
Vores redaktionelle principper
Vi har valgt at lave temaserien “Politik i børnehøjde”, fordi vi mener, det er vigtigt at have fokus på de bløde værdier – og samtidig vise, at der også er familiemennesker bag vores byrådspolitikere og kandidater.
Vi har bestræbt os på at tale med et bredt udvalg af personer fra forskellige partier. Rammerne for samtalerne har været, at deltagerne fortæller om sig selv som familier, hvordan de bruger byen, hvad de som politikere håber på, og hvilke visioner de har for Aarhus.
Temaserien afspejler ikke vores egne politiske holdninger. De synspunkter, der fremgår af artiklerne, står udelukkende for den enkelte deltagers regning.
Alle artikler er sendt til gennemlæsning og godkendelse hos deltagerne, så vi sikrer, at de faktuelle oplysninger er korrekte, og at deltagerne kan genkende sig selv i den endelige tekst.