Inspiration til påskeferiens børnevenlige oplevelser? Vi har lavet en guide over skønne to-go-steder.
Påskeferie, har I lagt planer, eller mangler I lige lidt inspiration? Herhjemme tager drengene på påskeferie ved Mormor, imens skal vi voksne lege unge og nyforelskede ikke forældre. Drengene får sig et indskud bondegårdsvitaminer, da mormor er velplaceret ude på bøhlandet, så de får med garanti en begivenhedsrig påskeferie.
Heldigvis byder Aarhus og generelt hele Østjylland på masser af skønne påskeoplevelser for hele familien, så skal den stå på hjemlig storbyferie har vi da et par gode bud.
Museum for hele familien
Det er efterhånden ingen overraskelse at byens museums sætter stærkt ind i ferierne med hyggelige aktiviteter.
Den Gamle By
Ægte gammeldaws påskehygge, når der kan males på æg, laves garnkyllinger og lækre bolsjer. Det hele foregår i Renæssancegården fra d. 13. – 22. april, kl. 10-17. Vil I male æg og lave garnkyllinger, koster det 20kr. i materialegebyr.
Moesgaard Museum
Krigerskole og vikingegaming er 2 ting vi lige vil fremhæve, som I kan opleve på Moesgaard Museum i påsken. For børn i alderen 7 til 12 år, kan der prøves kræfter med vikingernes kamptekniker, når en vaske ægte viking giver lærdommen videre. Der sker fra d. 18. – 22. april på forskellige tidspunkter af dagen. Der kan bookes tid til kl. 11, 12, 14 og 15. Det koster 65 kr. at deltage.
For forældre og de store børn vil vi lige slå et slag for Vikingegaming. I kan nemlig prøve det nye spil Fimbul, hvor det hele handler om at stoppe Ragnarok, som vikingen Kveldulver. Hvor gammel skal man være, ja man skal være 17 år. Så hiv lige teenageren væk fra computeren og placér jer foran den, der er på Moesgaard. I kan prøve spillet fra d. 15. – 19. april i tidsrummet 11-16.
Naturhistorisk Museum
Der er næsten ikke et øje tørt herhjemme, når vi læser om alle de helt igennem fede, fantastiske og hyggelige aktiviteter I kan lave på Naturhistorisk Museum. For de er faktisk mange og bare lige lidt federe end byens andre muligheder. Fra d. 13. – 22. april, kl. 10.30-14.00 er der gang i aktiviteterne i BioX-Lab. Her kan I blandt andet lave gækkebreve, puste æg, lave forsøg med æg og blive klog på æg-kamuflage, for hvordan er det egentlig at de små lækre æg kamufleres i naturen?
Under hele åbningstiden kan I gå på den velkendte æggejagt, hvor påskeæggene er gemt rundt omkring på hele museet. Lørdag d. 20. april kl. 10.00-16.00 skal en Sortbjørn dissekeres, dette foregår forhåbentligt udendørs i museumshaven, hvis vejret er til det.
Museet har åben alle dage fra kl. 10.00-16.00, torsdag er dog en undtagelse, da der er åbent helt til kl. 21.00.
Påskeferie på ARoS
Der er godt gang i familieaktiviteterne på ARoS i påskeferien. I kan blandt andet komme på familieture, kaste jer ud i kreative udfordringer med anderledes materialer (25 kr.), gå på kunstjagt, trække stikket i Studio 2, hvor familiens mindste kan lytte og lege samt nyde ro og fordybelse i bløde møbler. Det sker fra d. 13. – 22. april, med undtagelse af mandag, hvor der er lukket. Alle åbningsdage kl. 10.00-17.00, dog er der onsdag d. 17. april åbent til kl. 22.00.
Museum Østjylland, Håndværksmuseet i Randers
Der fyldes godt op med påsketraditioner på håndværksmuseet, når de frivillige hjælper børnene med at fremstille påsketing. Derudover fyres der op for de udendørslege, hvor børnene blandt andet kan lave deres egen drage, som man gjorde det i gamle dage. Her vil der også være en lille påskeskattejagt. Det sker tirsdag d. 16. april kl. 12.00-16.00.
Fængslet I Horsens
D. 22. april kan I gå helt påskeamok, når DYSTOPIA ENTERTAINMENT har omdannet Fængslet til eventyrlandet UTOPIA. Der kan leges en masse sjove påskelege på det store aktivitetsområde fra kl. 10.00-16.00. Her kan der prøves kræfter med æggeløb, æggepetanque, æggetårns-bygning og gækkebrevs-klipning. Der er også tegne-workshop, ansigtsmaling og meget mere.
Det koster 125 kr. pr. barn under 10 år, og så giver billetten adgang til aktivitetsområdet og den store påskejagt, hvor en række sjove fantasivæsener og selvfølgelig påskeharen er at finde, imens jagten efter påskeæg sættes ind. Påskejagten er for børn op til 10 år, men hele familien må naturligvis gerne hjælpe til. Voksne følger gratis med børn.
I centrene
På lørdag d. 13. april kan I opleve MGP Show i Storcenter Nord, hvor Astrid, Alma Sophie, The Wave, Lisa & Xenia samt Johannes kommer forbi og giver den gas kl. 13.00.
I Randers Storcenter kan I møde Freya Chokoladekanin fra Sylvanian Families. Freya Chokoladekanin vil gå rundt i Bilka og dele krammere, selfies og en lille gave ud. Det sker fredag d. 12. april kl. 13.00-18.00.
Påskeværksted, fine gaver og lækkerier alt sammen i City Vest i påskeferien. På påskeværkstedet kan der dekoreres karsebakker og formes seje figurer i foamclay. Alt sammen får du ved køb af en feriebillet til 25 kr. Billetten gælder fra mandag 15. april til onsdag 17. april og lørdag 20. april 2019.
Brug kroppen sammen
I Dronningbordhallen i Randers kan i fra d. 13.-22. april kl. 09.00-15.00 give den gas, når hallen laves om til et stort hoppeland. Hoppelandet er for børn i alderen 0 til 12 år, der elsker at hoppe på hoppepuder, rutche, konkurrere på tarzanbanen og klatre højt op i klatretårnet. I springsalen er der 4 stortrampoliner, som giver rigt mulighed for en god flyvetur og for de mindste er der et lege- og tumleland. Det koster 80 kr. pr. barn, voksne er gratis ifølge med børn.
Søndagsræs i Springhallen d. 14. april kan kun anbefales. Jeres børn har sikkert været forbi med børnehaven og vil sikkert elske at komme afsted med jer forældre. Så kan de nemlig være dem, der lige har styr på det hele og vise jer, hvordan tingene lige hænger sammen. Det koster 40 kr. pr. person og husk kontanter eller hav MobilePay.
Åbningstider
kl. 11.00 – 12.30: Børn 4-8 år. (ifølge med voksen)
kl. 13.00 – 14.30: Børn 8-12 år.
kl. 15.00 – 16.30: Børn 1-4 år (ifølge med voksen)
Aarhus er fyldt med en masse lækre legepladser og vi har faktisk et glimrende bud på 6 fede forhindringsbaner, hvor I alle sammen kan få brugt kroppen. Forhåbentligt bliver vejret varmere og perfekt til legeplads-ture.
Kreativ påskeferie
De aarhusianske biblioteker giver den rigtig krea-gas, når der flere steder kan lave påskepynt sammen med familien. Vi har lavet en guide, hvor vi lige danner overblikket for jer.
Påske-krea i Arnold Busck
På Ryesgade 3 i Arnold Busck er påskestemningen helt i top fra mandag d. 15. april til og med onsdag d. 17. april. Alle dage er ganske gratis, men børn under 7 år skal lige huske en voksen i farten.
Mandag d. 15. april kl. 13-15 kan I lave sprøde og lækre popcornfår.
Tirsdag d. 16. april kl. 13-15 kan I lave enhjørningehorn, som med glimmer, tuscher og karton bliver helt magiske.
Onsdag d. 17. april kl. 13-15 står den på småkage-pyntning, småkagerne er selvfølgelig lækre påskeæg, slå fantasien fri med glasur og krymmel.
Alle dage kan I begive jer på Gurli Gris æggejagt i butikken, hvor man kan vinde Gurli Gris og den magiske enhjørning eller Gurli Gris’ magnetbog.
På det store lærred
Påskeferie i biograferne er heldigvis også lig med en masse skønne familiefilm, fedtede fingre og til tider upassende bøvse.
I Øst for Paradis kan I fra d. 18.-24. april se ‘Min Nabo Totoro’, hver dag kl. 14.00.
I CinemaxX, Nordisk film biografer på Trøjborg og i Aarhus C er den nye animationsfilm Den Eventyrlige Park, vores alle sammens Asterix og trylledrikkens hemmelig samt et skønt gensyn med Dumbo aktuelle.
Nordisk film biografer i Aarhus C og CinemaxX viser også den danske film Hacker, Sådan træner du din drage 3 og Ternet Ninja.